Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | tysk flag engelsk flag |

www.sygehussonderjylland.dk

Fokuseret forskningsenhed i Akutmedicin

 

Forskergruppen, Akutforskning Projekter Værktøjskassen
Forskergruppen Projekter Værktøjskassen

Fokuseret forskningenhed i Akutmedicin

Akutmodtagelsen, Sygehus Sønderjylland, har sammen med Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet, en enhed for akutforskning .

Temaet for forskningen er det akutte patientforløb, som starter helt ude i hjemmet, via vagtlæge/egen læge, den præhospitale organisation, forløbet i Akutmodtagelsen og samarbejdet med andre afdelinger, som deltager i varetagelsen af den akutte patient, overgange mellem afdelinger og udskrivelsen til primær sektoren igen. I alle disse led er der mulighed og relevans for forskning.

Indholdet af akutforskningen er både de faglige og kliniske aspekter (eks: tidligere diagnosticering af forskellige tilstande, biokemiske markører etc.), organisatoriske og sundhedstjenesteaspekter (eks: hvordan sikre korrekt indlæggelse på rette sted), tværfaglige aspekter (hvordan optimeres teamfunktionen omkring den akutte patient) og ikke mindst klinisk epidemiologiske aspekter.

Akutforskning går på tværs af sektorer og specialer. Akutforskningsenheden er forankret i Akutmodtagelsen, men arbejder med projekter i mange andre afdelinger på sygehuset, med de praktiserende læger og de fire  kommuner i Sønderjylland. Derudover deltager enheden i forskningsprojekter sammen med de øvrige sygehuse i Region Syddanmark samt i nationale og internationale projekter. 



Siden er sidst opdateret 16-3-2018



Sygehus Sønderjylland | Kresten Philipsens Vej 15 | 6200 Aabenraa | Tlf. 79 97 00 00 | shs.kontakt@rsyd.dk