Dette er tekstversionen af Medicinstuderende (gyn/obs)
Klik her for at komme til den grafiske version af Medicinstuderende (gyn/obs)

Forside - Læs op - Sitemap


Medicinstuderende (gyn/obs)


 

Kære medicinstuderende!

Velkommen til afdelingen for Kvindesygdomme og Fødsler!

De gyn./obst. læger starter alle hverdage med morgenkonference kl. 8.00 i konferencerummet ved Familiehusets ledelses- og sekretærgang (indgang A, område 5 - spørg evt. i receptionen). Her vil du møde læger og andet personale, der kommer til morgenkonferencen. 

Efter morgenkonferencen får du en rundvisning og introduktion til dit ophold. Samtidig får du også mulighed for at fortælle om dine forventninger (og bekymringer?) i forbindelse med opholdet.

Dit klinikophold strækker sig over 2 eller 4 uger. Du vil hver dag være knyttet til en person fra klinikken, som på forhånd ved, hvilken dag han/hun har ansvaret for dig. Hver dag vil omhandle en funktion eller et område, som du skal få kendskab til.

I menuen i venstre side kan du læse både om de elementer, der er fælles for alle nye yngre læger (præsentation af afdelingen, praktiske oplysninger, det daglige lægearbejde), og om det, der er specifikt for dit ophold.

Din kontaktperson i afdelingen for Kvindesygdomme og Fødsler er overlæge, klinisk lektor Kamilla Gerhard Nielsen, e-mail: kamilla.gerhard.nielsen@rsyd.dk. Kamilla har kontakt med universitetet, sørger for din introduktion, uddannelsesprogram og evaluering.

Vi ser frem til et gensidigt godt samarbejde og glæder os til at tage imod dig på din første arbejdsdag i afdelingen for Kvindesygdomme og Fødsler.
 

Med venlig hilsen
Afdelingen for Kvindesygdomme og Fødsler





Region Syddanmark - Email: kontakt@regionsyddanmark.dk