Dette er tekstversionen af Høreklinikker i Vojens og Tønder
Klik her for at komme til den grafiske version af Høreklinikker i Vojens og Tønder

Forside - Om sitet - Læs op - Sitemap


Høreklinikker i Vojens og Tønder


Som et led i Region Syddanmarks bestræbelser på at nedbringe ventetiden til høreapparatsbehandling åbner Sygehus Sønderjylland i maj høreklinikker i Vojens og Tønder.

Her vil patienter eller borgere fra hele regionen efter forudgående undersøgelse i Sønderborg kunne få udleveret og tilpasset deres nye høreapparater.

Samtidig vil klinikkerne give mulighed for at man i deres åbningstid uden forudgående aftale vil kunne komme ind få teknisk assistance i forhold til sit høreapparat.

I Vojens åbner den nye høreklinik tirsdag den 2. maj i Rådhuscentret 7 st. og vil derefter holde åbent alle hverdage fra tirsdag til fredag i tidsrummet kl. 9.00 – 14.00. Klinikken bemandes af to audiologiassistenter og en tekniker.

I Tønder åbner høreklinikken mandag den 8. maj i Tønder Sygehus på Carstensgade 6, og holder derefter åbent alle mandage i tidsrummet kl. 9.00 – 14.00. Klinikken er bemandet med en audiologiassistent og en tekniker.

En stor andel af klinikkernes patienter forventes i øvrigt at komme via Odense Universitetshospital og Sygehus Lillebælt og fra disse sygehuses optageområder, da det er patienter herfra, som har ventet længst.

Omvendt er det som i andre tilfælde op til den enkelte patient at afgøre, om de vil benytte sig af det frie sygehusvalg eller vente, til de kan få en tid på OUH eller Sygehus Lillebælt. Ingen kan derfor med sikkerhed sige, hvor stor efterspørgslen vil blive.




Region Syddanmark - Email: kontakt@regionsyddanmark.dk