Dette er tekstversionen af Høreklinikkens satellit i Vojens er åbnet
Klik her for at komme til den grafiske version af Høreklinikkens satellit i Vojens er åbnet

Forside - Om sitet - Læs op - Sitemap


Høreklinikkens satellit i Vojens er åbnet


Høreklinikken i Sygehus Sønderjylland åbnede tirsdag den 2. maj en satellitklinik i Vojens i Rådhuscentret 7, st. Klinikken bemandes på sigt af to audiologiassistenter og en tekniker og den vil herefter holde åbent alle hverdage fra tirsdag til fredag i tidsrummet kl. 9.00 – 14.00.

Det sker som et led i Region Syddanmarks bestræbelser på at nedbringe ventetiden til høreapparatsbehandling til tre måneder i hele regionen.

I Tønder åbner Høreklinikken en tilsvarende satellitklinik mandag den 8. maj i Tønder Sygehus på Carstensgade 6. Den vil holde åbent alle mandage i tidsrummet kl. 9.00 – 14.00 og være bemandet med en audiologiassistent og en tekniker.

På de to klinikker vil patienter og borgere fra hele regionen efter forudgående undersøgelse i Sønderborg kunne få udleveret og tilpasset deres nye høreapparater.

En stor andel af klinikkernes patienter forventes at komme via Odense Universitetshospital og Sygehus Lillebælt og fra disse sygehuses optageområder, da ventetiden her er længere, end den er i det sønderjyske område.




Region Syddanmark - Email: kontakt@regionsyddanmark.dk