Dette er tekstversionen af Fint besøg i Tønder
Klik her for at komme til den grafiske version af Fint besøg i Tønder

Forside - Om sitet - Læs op - Sitemap


Fint besøg i Tønder


Regionsrådsformand Stephanie Lose, borgmester Henrik Frandsen og sygehusdirektør Eva Nielsen var alle mødt op på sygehuset i Tønder i god tid mandag morgen, for at modtage dagens gæst innovationsminister Sophie Løhde.

Ministeren besøgte sygehuset for at høre nærmere om de planer for tættere samarbejde mellem sygehuset og kommunen.

Besøget i Tønder kom ud over rundvisning på sygehuset til at indeholde møde med repræsentanter fra både Tønder Kommune og Region Syddanmark og et besøg på Leos Plejecenter.

- For regeringen er innovation og sammenhæng i det offentlige et kardinalpunkt. Det er vigtigt, at vi støtter hinanden i at få opgaverne løst tæt på borgerne og i samarbejde med borgerne. Vi skal arbejde på borgernes præmisser og have mindre fokus på struktur og offentlige kasser, sagde innovationsministeren om besøget.

Det tværgående samarbejde er allerede indledt ved, at Medicinsk Daghospital hver 14. dag får besøg af kommunens forebyggende teams.

Til efteråret flytter de kommunale sygeplejersker ind ved siden af skadeklinikken, og der lægges ikke skjul på forhåbninger om, at naboskabet skal føre til, at man hjælper hinanden med opgaverne, f.eks. i aften- og weekend.

På længere sigt er der planer om en samdriftsaftale mellem Sygehus Sønderjylland, Tønder og Tønder Kommunes korttidscenter, som efter planen vil flytte ind i sygehusbygningen med 11 sengepladser i 2020.

Ministerbesøg i Tønder 2017




Region Syddanmark - Email: kontakt@regionsyddanmark.dk