Dette er tekstversionen af Mit Sygehus - App
Klik her for at komme til den grafiske version af Mit Sygehus - App

Forside - Om sitet - Læs op - Sitemap


Mit Sygehus - App


Mit Sygehus app på smartphone
Som patient på Sygehus Sønderjylland kan du downloade app’en “Mit Sygehus”.

Her får du bla. kontaktinformationer til den behandlende afdeling, relevante informationer om dit behandlingsforløb, adgang til at se alle dine aftaler på sygehuset, mulighed for videokonsultation, hvis afdelingen mener, det kan erstatte et fysisk fremmøde på sygehuset og evt. adgang til spørgeskemaer, som skal udfyldes i forløbet - alt det, der er relevant for dig og dit forløb. App’en giver dig derved mulighed for at deltage aktivt i din egen behandling.

NB! Det er ikke alle afdelinger på Sygehus Sønderjylland, som tilbyder information om alle deres patientforløb via Mit Sygehus app'en. Spørg i afdelingen, hvis de ikke selv fortæller dig om det.

Sådan får du adgang til app'en:

  1. Hent app'en “Mit Sygehus” ned på din smartphone eller tablet - for Apple-produkter (iOS) i App-store - for Android i Google play-butik.

  2. Åbn app’en på din smartphone eller tablet

  3. Log ind med dit NemID (f'ørste gang) *

  4. Vælg "hospital" (Sygehus Sønderjylland)

  5. Vælg den afdeling, du er tilknyttet 

  6. Vælg det behandlingsforløb, du hører til

* Du logger ind ved at vælge “Log ind” i app’en:

Hent vejledning som PDF

Se Mit Sygehus på PC

Du kan også se informationerne i "Mit Sygehus" på en PC. Gør som følger:

  1. Åbn en browser fx Microsoft Edge eller Google Chrome (Safari på MAC).

  2. Gå ind på https://mit.rsyd.dk

  3. Log ind med dit NemID ved at vælge “Log på her...“
    Du vil blive bedt om et samtykke.

Se alle dine aftaler med sygehuset i app'en

Alle patienter i Region Syddanmark kan se deres aftaler med sygehuset i app’en Mit Sygehus

Aftalerne fremgår af menupunktet ”Mine Aftaler”.

Hvis du ikke, gennem den afdeling du er tilknyttet, har fået adgang til dit specifikke forløb på sygehuset via Mit Sygehus, kan du vælge et generelt forløb på Sygehus Sønderjylland, og ad denne vej få adgang til dine aftaler.

Når du åbner app’en vælger du:

  1. Lop ind i app'en (se vejledning ovenfor)

  2. Vælg Sygehus Sønderjylland

  3. Vælg forløbet "Patient på Sygehus Sønderjylland"

  4. Klik på "Praktisk information til dig - Læs her..."

  5. Klik på "Mine aftaler" og se en samlet liste over alle dine aftaler på sygehuset.

Deltag i videokonsultation via Mit Sygehus app'en

Nogle afdelinger tilbyder deres patienter at afholde videokonsultationer via ”Mit Sygehus” app'en.

Hvis afdelingen vurderer, at dit ambulante besøg kan erstattes med en videokonsultation, er det eneste, der kræves af dig som patient, at du har hentet app´en Mit Sygehus og er logget på.

Under ”Min konto” kan du vælge punktet ”Test af video” for at teste, om lyd og billede på din enhed er egnet til video

Se hvordan du gør, og hvordan du skal forholde dig i forbindelse med en videokonsultation i nedenstående vejledning.

Pårørende i Mit Sygehus

Som bruger af Mit Sygehus app'en kan du oprette pårørende, som kan hjælpe dig med f.eks. at svare på spørgeskemaer, huske dine aftaler, deltage i videosamtaler med sygehuset og meget mere.

Læs hele vejledningen her – Pårørende i Mit Sygehus

Læs generelle praktiske informationer

I forløbet "Patient på Sygehus Sønderjylland" kan du orientere dig om generelle praktiske informationer ift. dit/dine besøg på sygehuset, læse om parkering samt se et oversigtskort over sygehuset.

Under punktet "Mine noter" har du også mulighed for at skrive en huskeliste til dig selv – f.eks. til næste gang du skal på sygehuset.

  1. Lop ind i app'en (se vejledning ovenfor)

  2. Vælg Sygehus Sønderjylland

  3. Vælg forløbet "Patient på Sygehus Sønderjylland"

  4. Klil på "Praktisk information til dig - Læs her..."

 




Region Syddanmark - Email: kontakt@regionsyddanmark.dk