Dette er tekstversionen af Gravide, som tidligere hr mistet et barn fra graviditetsuge 14+ 0 og frem(Stjernekonsultation)
Klik her for at komme til den grafiske version af Gravide, som tidligere hr mistet et barn fra graviditetsuge 14+ 0 og frem(Stjernekonsultation)

Forside - Om sitet - Læs op - Sitemap


Gravide, som tidligere hr mistet et barn fra graviditetsuge 14+ 0 og frem(Stjernekonsultation)


Alle gravide, som tidligere har mistet et barn fra graviditetsuge 14+0 og frem, bliver tilknyttet en konsultation der varetages af en jordemoder, som er uddannet psykoterapeut/sorggruppeleder.

 

Jordemoderen har derfor en særlig forståelse og indsigt i den sorgproces, som I har været igennem og fortsat gennemlever. Hun har ligeledes et godt kendskab til bekymringen og de psykiske udfordringer, der kan være forbundet med at vente barn igen.

I en ny graviditet, kan det være overvældende, at navigere rundt i alle de forskellige følelser der dukker op og det kan være svært at turde glæde sig over graviditeten, hvilket ikke altid bliver forstået af dem der er omkring jer. Det kan betyde, at man føler sig alene, med alle de tanker og bekymringer der fylder.

 

Ofte kan man være nervøs for undersøgelserne, og det kan være svært at tro på, at graviditeten går godt.

Derfor er det vigtigt at tale med nogen, som kan støtte jer i det.

 

Da man som par ofte reagerer forskelligt, kan det være en god idé, at tage sin partner med.

I vil således, ud over standard tilbuddet, få et graviditetsforløb i jordemoderkonsultationen, hvor lige netop jeres historie, vil være omdrejningspunkt for planlægningen af graviditetsforløbet, på det niveau der passer til jer.

 

Denne konsultation, varetages af jordemoder og sorggruppeleder Pia Sørensen, og finder sted i Aabenraa jordemoderkonsultation.




Region Syddanmark - Email: kontakt@regionsyddanmark.dk