Dette er tekstversionen af Kritiske patienter flyttet til ny bygning
Klik her for at komme til den grafiske version af Kritiske patienter flyttet til ny bygning

Forside - Læs op - Sitemap


Kritiske patienter flyttet til ny bygning


Indflytning Intensiv

Frank Lauridsen på vej til den nye Intensiv. Han følges af seks ansatte.

 

Fire af de mest sårbare patienter på Sygehus Sønderjylland er i dag flyttet fra gammelt til nyt.

Det drejer sig om patienterne indlagt på Intensiv på Sygehus Sønderjylland Aabenraa, der nu også har indtaget den nye sengebygning. Den første patient på Intensiv blev Frank Lauridsen.

Det er særligt risikabelt at flytte intensivpatienter, da de ikke selv er i stand til at opretholde livet uden tilkoblet apparatur. En flytning skal derfor ske hurtigt og præcist, så patienten ikke kommer i fare. Afdelingen har flyttet en patient i timen, og først efter der er sikkerhed for, at den seneste patient har det godt og er stabil, er den næste blevet flyttet.

Flytningen af alle fire patienter gik dog helt efter planen, og efter ankomsten har nogle af dem sågar været oppe at sidde.

- Det er gået rigtig godt, og det skal tilskrives et utroligt engageret og koncentreret personale, der har gjort det helt fantastisk, siger afdelingssygeplejerske Birgitte Mikkelsen fra Intensiv, der også fortæller, at medarbejderne på afdelingen er i rigtig godt humør, nu hvor flytningen er overstået.




Region Syddanmark - Email: kontakt@regionsyddanmark.dk