Kvalitetsarbejdet
For Sygehus Sønderjylland er nøgleordet "kvalitet" i alle sammenhænge - døgnet rundt, dvs. i både undersøgelse, behandling, pleje og genoptræning. Derfor har vi etableret en kvalitetsorganisation, som skal understøtte dette bl.a. ved at gå i front med kvalitetsarbejdet på hele sygehuset.
Som det første offentlige sygehus i Danmark blev Sygehus Sønderjylland i efteråret akkrediteret efter Den Danske Kvalitetsmodel.
Det betyder, at sygehuset er blevet bedømt på og lever op til en lang række krav og kvalitetsstandarder om alt fra bygninger over kommunikation til behandlinger.
Sygehusets førende position på området er resultatet af mange års arbejde med akkreditering og gode redskaber til at gennemføre processen.
Sygehus Sønderjylland | Kresten Philipsens Vej 15 | 6200 Aabenraa | Tlf. 74 63 15 15 | kontakt@shs.regionsyddanmark.dk | www.sygehussonderjylland.dk