Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | tysk flag engelsk flag |
www.sygehussonderjylland.dk Til Region SyddanmarkTil forsiden

Miljø

Miljø- og klimaområdet

Sygehus Sønderjylland har i foråret 2012 revurderet den tidligere miljøpolitik til også at omhandle klimaet. Politikken kan ses her:

Miljø- og klimapolitik for Sygehus Sønderjylland

Sygehus Sønderjylland er en af Region Syddanmarks institutioner og er således pålagt et selvstændigt ansvar for både miljø og energi indsatsen. Sygehus Sønderjylland er underlagt Regions politikker og strategier på miljø- og klimaområdet, herunder Politik for bæredygtig udvikling i Regions Syddanmark. Endvidere indgår Sygehuset i de regionale netværk, der har fokus på miljøområdet.

I planlægningen af det kommende Sygehus byggeri, er miljø- og energihensyn påtænkt jf. Regler for byggeri i Region Syddanmark.

Formål

Miljø- og klimapolitikken for Sygehus Sønderjylland skal aktivt følge og understøtte de miljø- og energi-mæssige politikker, strategier eller indsatsområder som Regionen udstikker.

Denne politik skal derfor sikre en organisering samt en planlagt og effektiv miljø- og klimaindsats, hvortil der årligt opsættes konkrete fokusområder, mål og handleplaner.

Endvidere skal politikken sikre, at miljø integreres i forhold til nybyggeri og udvikling af sygehuset generelt.

Sygehus Sønderjylland vil arbejde for;

  • Reduktion af energiforbrug, såvel direkte som indirekte.

  • Oplysning til og medinddragelse af sygehuset ansatte og eksterne samarbejdspartnere i forhold til miljøhensyn og fokusområder – dermed også egen indsats i hverdagen

  • Sikre at arbejdsmiljø og miljø integreres med hensyn til hinanden

  • Reducere den samlede affaldsmængde

 


Miljøledelse

Miljø- og klimaorganisation

En synlig og aktiv miljø- og klimaorganisation bestående af miljøudvalg, ledelses- og medarbejderrepræsentanter i klinikkerne samt tværgående teams, skal på flere niveauer bistå med en fælles indsats, der sikre gennemførsel af politikkens mål.
Det daglige miljø- og klimaarbejde koordineres af sygehusets miljø- og energikoordinator.

Arbejdsopgaver

Miljø- og energikoordinatoren, de ansatte og sygehusets samarbejdspartnere udfører en række arbejdsopgaver inden for følgende områder:

Affaldssortering med fokus på genanvendelse

Der er udarbejdet en sorteringsvejledning og plancher, som bruges lokalt til at sortere de forskellige fraktioner. Sorteringsvejledning og plancher er placeret på Infonet. De revurderes løbende, da der sker en del på affaldsområdet i disse år, bl.a. bliver der større krav til genanvendelse m.v.

Bortskaffelse af kemikalieaffald

De afdelinger, som frembringer kemikalieaffald, leverer den via intern transport til kemikalieaffaldsdepotet, hvor en medarbejder fra ServiceCenteret, TekniskService pakker affaldet i spændelågsfade til en ekstern godkendt modtager.

Der er udarbejdet et etikettesystem, som afdelingerne skal benytter for at sygehuset kan opretholde sporbarheden af produktet fra afdelingen og frem til den eksterne modtager.

El, vand og varmebesparende foranstaltninger

Sygehuset er underlagt Region Syddanmark krav på energiområdet til at nedbringe energimængde. Det er ServiceCenteret, TekniskService som har ansvaret for at sygehuset nedbringer sit energiforbrug.

 

A-medlem hos Gronet

Sygehus Sønderjylland er A-medlem hos Gronet (det tidligere Grønt Netværk Sønderjylland). Det betyder, at sygehusets energi- og miljøredegørelse hvert andet år indsendes til de fire kommuner og til Gronet for at sygehuset kan erhverve sig Gronets flag og diplom for en ekstraordinær miljøindsats.
Sidste gang sygehuset erhvervede det var i 2012.

Miljø- ERFA gruppe på landsplan

Sygehus Sønderjylland har i 2010 i samarbejde med OUH fået en Miljø- ERFA gruppe på benene, hvor de forskellige sygehuse på landsplan deltager. Derudover deltager Sygehus Sønderjylland aktivt i de ERFA-grupper, som er under regionen og som udbydes af Gronet.

 


Vil du vide mere?

Du er altid velkommen til at kontakte Sygehus Sønderjyllands miljø- og energikoordinator Christina Rasmussen på telefon 40 23 93 81 eller e-mail Christina.Rasmussen3@rsyd.dk

 


Siden er sidst opdateret 15-8-2016



Sygehus Sønderjylland | Kresten Philipsens Vej 15 | 6200 Aabenraa | Tlf. 79 97 00 00 | shs.kontakt@rsyd.dk