Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | tysk flag engelsk flag |

Sygehus Sønderjylland

Speciallæger helt i front

Siden 8. september har ortopædkirurger taget imod skadesstuens og traumecentrets patienter

Slut med at se yngre læger på jagt efter en erfaren speciallæge, der tør træffe afgørelse om, hvad der skal ske med en patient på baggrund af et røntgenfoto.
Ventetiden for skadesstuens patienter bliver kortere og behandlingen går hurtigere i Aabenraa.


Der er ikke tal og statistikker klar endnu, men ledende oversygeplejerske Helle Overgaard er overbevist:
Det gør synlig forskel at Sygehus Sønderjylland formentlig som nogle af de første i landet siden den 8. september har indsat speciallæger i faste vagtordninger alle døgnets 24 timer på skadestuen og traumecentret.
- Jeg er sikker på det har givet et enormt kvalitetsløft, siger Helle Overgaard.
Og Sundhedsstyrelsen lægger op til, at en speciallæge skal være den første læge, en patient møder. Alligevel er baggrunden for at indføre den nye ordning faktisk først og fremmest, at der er blevet færre yngre læger på sygehuset, og at det kneb at samle nok til at vagterne ”i fronten”.

Indtil 1. januar må speciallægerne findes på de eksisterende afdelinger og også fra Sønderborg og Haderslev. Men efter nytår vil afdelingen have sine egne ortopædiske speciallæger. Nogle kommer fra Tyskland, men de kommer på et intensivt danskkursus først.

Senest fagligt revideret: 23-09-2008


Siden er sidst opdateret 24-9-2008



Sygehus Sønderjylland | Kresten Philipsens Vej 15 | 6200 Aabenraa | Tlf. 79 97 00 00 | shs.kontakt@rsyd.dk