Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | tysk flag engelsk flag |

Sygehus Sønderjylland

Forside // Sygehus SønderjyllandpilPresserumpilNyhederpilArkivpil2008pilSygehusets ServiceCenter skal samle trådene

Sygehusets ServiceCenter skal samle trådene

Sygehus Sønderjylland etablerer et ServiceCenter og reorganiserer stabsafdelingerne fra den 1. november.

Servicecenterets formål er at løse opgaver til understøttelse af sygehusets kerneydelser. Med andre ord sikre at sygehusets kliniske personale i højere grad kan koncentrere sig om patienterne.

I servicecenteret samles og koordineres funktioner som information og omstilling, Teknisk center, Portørafdelingen, Det Sønderjyske Køkken, IT-afdelingen, depoter miljø og rengøring, visitation og siddende patientbefordring, grafisk service og kopicentral, anlæg og boligadministration.

Princippet i ServiceCenteret er, at der bliver én indgang til mange kompetencer, som vil stå til rådighed for sygehusets afdelinger i alle døgnets 24 timer året rundt.

Ledelsen af Sygehus Sønderjyllands ServiceCenter får domicil i Sønderborg. Servicecenterleder bliver Sygehus Sønderjyllands nuværende sekretariats- og logistikchef Bo A. Andersen.

Senest fagligt revideret: 29-10-2008


Siden er sidst opdateret 25-11-2008



Sygehus Sønderjylland | Kresten Philipsens Vej 15 | 6200 Aabenraa | Tlf. 79 97 00 00 | shs.kontakt@rsyd.dk