Presserum
Nyheder
2009
Sygeplejersker har succes med AMD-behandlinger og opgaveglidning
På Sygehus Sønderjyllands øjenafdeling opprioriterer man nu behandlingen, så patienter kan henvises fra hele regionen inden for ventetidsgarantien.
Øjenafdelingen lå klart i spidsen, da konsulentvirksomheden Esprit fra Schweiz sidste år undersøgte effektiviteten, udnyttelsen af ressourcerne og patienttilfredsheden på en række danske og et islandsk sygehus.
Hver uge er 50-55 patienter i behandling og vurdering på Øjenafdelingen i Sønderborg.
Det kan lade sig gøre, fordi den sønderjyske øjenafdeling gennem det seneste par år tid fokuserede på opgaveglidning og uddannet fire sygeplejerske til give patienterne de nødvendige behandlinger i øjnene. Behandlinger, der andre steder bliver foretaget af en læge. Men her er lægen kun med, når diagnosen og behandlingen fastslås ved det første møde med patienten, og igen ved undersøgelser efter de første behandlinger.
At lade sygeplejersker foretage behandlingen betyder ikke alene, at øjenlægen kan koncentrere sig om mere komplicerede lidelser.
Det er også med til at sikre at patienterne kan komme ind i et fast forløb, hvor det hele tiden er det samme personale, de har kontakt til, og som de kan kontakte, hvis der er noget, de er i tvivl om, efter de er kommet hjem.
Den nye rutine er blevet så stor en succes, at sygehuset har afsat midler til at opprioritere AMD-behandlinger. En femte sygeplejerske er under oplæring.
Senest fagligt revideret: 10-02-2009
Sygehus Sønderjylland | Kresten Philipsens Vej 15 | 6200 Aabenraa | Tlf. 74 63 15 15 | kontakt@shs.regionsyddanmark.dk | www.sygehussonderjylland.dk