FORSIDEN | OVERSIGT | LÆS OP | REN TEKST | PRINT |
SØG
www.sygehussonderjylland.dk Til Region SyddanmarkTil forsiden

Tak for hjælpen

 

Personale, patienter og forældre på Børneafsnittet er overvældede og meget taknemlige over den hjælpsomhed, de har mødt.

 

Midt i juni blev afsnittets to eneste funktionsdygtige playstations stjålet. Gode råd var dyre, for der var ingen penge til at erstatte de indlagte børns populære legetøj.

Men knapt var den sørgelige historie nået ud i aviserne, før firmaer og private givere trådte til.

I stedet for de to stjålne playstations er nu indkommet syv nye playstations med tilhørende spil, fire-fem brugte playstations med tilhørende spil, et splinternyt Nintendo Wii, lovning på et tv-apparat og 15.500 kroner i kontanter.

 

-Folk er dukket op på afdelingen og har trykket mig penge i hånden. Andre er kommet med store gavechecks for fotografer, fortæller den dybt taknemlige afdelingssygeplejerske Merete Højfeldt.

 

Senest fagligt revideret: 23-06-2009


Siden er sidst opdateret 23-6-2009
Kommunikation



Sygehus Sønderjylland | Kresten Philipsens Vej 15 | 6200 Aabenraa | Tlf. 74 63 15 15 | kontakt@shs.regionsyddanmark.dk | www.sygehussonderjylland.dk