Især her om vinteren oplever en del forældre, at deres børn får luftvejsproblemer som astmatisk bronkitis. Årsagen er årstidens mange infektioner. Nogle små børn har en allergisk astma, som gør dem ekstra udsatte.
Igen i år tilbyder sygeplejersker fra Børneafdelingen på sygehuset i Sønderborg astmaskole for forældre med børn i alderen fra nul til seks år med bronkitis eller astma.
Astmaskolen indeholder foredrag om, hvad astmatisk bronkitis og astma er, hvordan det behandles, hvordan den medicin, børnene får virker og hvilke bivirkninger, den kan have. Forældrene hører om, hvad de selv kan gøre for at forebygge, lige som de får mulighed for at få besvaret spørgsmål og at udveksle erfaringer med hinanden.
Næste gang, der bliver holdt astmaskole er om aftenen onsdag den 24. februar i Børneambulatoriet på Sydvang 1 i Sønderborg. Astmaskolen varer i cirka to timer fra kl. 19. Det er gratis at deltage.
Man kan melde sig til enten via skemaet på astmaskolens hjemmeside: www.sygehussonderjylland.dk/astmaskole eller ved at sende en e-mail til Birthe.Kristisansen@shs.regionsyddanmark.dk
Senest fagligt revideret: 26-01-2010
Sygehus Sønderjylland | Kresten Philipsens Vej 15 | 6200 Aabenraa | Tlf. 74 63 15 15 | kontakt@shs.regionsyddanmark.dk | www.sygehussonderjylland.dk