FORSIDEN | OVERSIGT | LÆS OP | REN TEKST | PRINT |
SØG
www.sygehussonderjylland.dk Til Region SyddanmarkTil forsiden

Forside // Sygehus SønderjyllandpilPresserumpilNyhederpil2010pilMikroskop i Aabenraa bliver betjent fra Sønderborg

Mikroskop i Aabenraa bliver betjent fra Sønderborg

Med nyt udstyr kan patologer på Sygehus Sønderjylland studere vævsprøver i mikroskop, selv om patienten – og prøverne befinder sig adskillige kilometer væk.

Det betyder, at Sygehus Sønderjylland nu kan gennemføre over 50 procent flere brystoperationer end tidligere, og patienternes ventetid dermed afkortes.

Før måtte en læge fra Patologisk Afdeling og to laboranter køre fra Sønderborg til Aabenraa, for at man under en brystoperation kunne finde undersøge, om kræftceller havde bredt sig til lymfekirtlerne i armhulen. Det betød, at mange timer om måneden blev brugt på transport og på ventetid, som var svær at udnytte til andre formål.

Men siden efteråret har det været fortid.

I dag lægger laboranterne den friske og prøve i mikroskopet i Aabenraa, mens lægen åbner sin computer i Sønderborg.

Med et særligt joystick kan lægen sidde i Sønderborg styre og indstille mikroskopet i Aabenraa til han har de oplysninger, han har brug for. Han meddeler prøvens resultat, operationen fortsætter i Aabenraa og lægen i Sønderborg kan vende sig mod andre opgaver til der igen er en prøve at se på i Aabenraa.

Også konferencerne mellem læger fra Røntgenafdelingen og Kirurgisk Afdeling i Aabenraa og lægerne fra Onkologisk og Patologisk Afdeling i Sønderborg foregår i dag via kamera og computere, hvor de på tværs af afstandene kan fremvise og diskutere billeder og vævsprøver med hinanden.

Først og fremmest er det tidsbesparende. Men det fører også til kvalitetsforbedringer gennem mere og bedre dialog, forklarer overlæge Thomas Poulsen.

 

Vidste du: Sygehus Sønderjylland er nævnt blandt forbillederne i Højhastighedskomitéens rapport til regeringen i januar 2010 netop for sin brug af telemedicin i hverdagen. Der handler det dog om det noget ældre projekt Sår i Syd, som i øvrigt nu skal udbredes til resten af landet.

Senest fagligt revideret: 29-01-2010


Siden er sidst opdateret 29-1-2010
Kommunikation



Sygehus Sønderjylland | Kresten Philipsens Vej 15 | 6200 Aabenraa | Tlf. 74 63 15 15 | kontakt@shs.regionsyddanmark.dk | www.sygehussonderjylland.dk