FORSIDEN | OVERSIGT | LÆS OP | REN TEKST | PRINT |
SØG
www.sygehussonderjylland.dk Til Region SyddanmarkTil forsiden

Interesseret minister på visit

Journalister og kameraer stod klar sammen med sygehusets tre direktører og lederne af ortopædkirurgisk, da sundhedsminister Bertel Haarder og regionsrådsformand Carl Holst ankom til skadeklinikken i Haderslev i en af regionens gule akutbiler.

Hele besøget var programsat til mindre end en time, og minutterne blev ikke spildt.

Er Bertel Haarder ny i rollen sundhedsminister er han til gengæld en erfaren og medievant politiker, der ikke veg tilbage for en skoledreng med en nyvunden sportsskade (finger ramt af bold) og dertil tydeligvis meget opsat på at sætte sig ind i sit nye fagområde.

Han spurgte nysgerrigt til, hvordan det kan være, at skadeklinikkerne i deres seksårige eksistens har modtaget langt flere patienter, end man oprindelig regnede med. Og om, hvordan klinikkens sygeplejerske får kontakt til en læge, når der er behov for det.

Også den velbesøgte nye medicinske dagklinik i Tønder vakte tydeligvis ministerens interesse.

Det gælder om at skabe tryghed hos alle de danskere, der ikke kommer til at bo ved siden af et sygehus, der har lige netop det speciale, de selv har brug for, og tryghed i forvisning om, at hjælpen også nok skal nå hurtigt frem til dem, der bor i yderområderne, forklarede sundhedsministeren om det overordnede tema for hans besøg i Region Syddanmark.

Inden han nåede Haderslev, havde han set Lægehuset i Skærbæk, og fortsatte til OUH for at se skadestuen der.

-Det, der redder liv, er jo ikke, at man kan blive opereret indenfor 20 kilometer fra sin bopæl, sagde Bertel Haarder.

Regionsrådsformand Carl Holst pointerede, at skadeklinikken i Haderslev ikke var udvalgt, fordi Haderslev her betragtes som et udkantsområde.

 

fra ministerbesøg i Haderslev marts 2010 Haarder i Haderslev marts 2010
Haarder i Haderslev marts 2010 haarder i Haderslev

 

Senest fagligt revideret: 11-03-2010


Siden er sidst opdateret 12-3-2010
Kommunikation



Sygehus Sønderjylland | Kresten Philipsens Vej 15 | 6200 Aabenraa | Tlf. 74 63 15 15 | kontakt@shs.regionsyddanmark.dk | www.sygehussonderjylland.dk