FORSIDEN | OVERSIGT | LÆS OP | REN TEKST | PRINT |
SØG
www.sygehussonderjylland.dk Til Region SyddanmarkTil forsiden

Tanker før tegninger

Arbejdsgrupper med repræsentanter fra sygehusets afdelinger, arkitekterne og Region Syddanmarks bygningsafdeling arbejder i disse uger intenst med forarbejdet til Fremtidens Sygehus Sønderjylland.

Byggeprogrammet til første del af sygehusbyggeriet (Fase 1) skal afleveres til Region Syddanmark inden 29. april og godkendes af Regionsrådet den 28. juni.

Inden arkitekterne sætter stregerne, skal der ligge klare planer for, hvad der skal til for at få de optimale rammer til fremtidens behov.

Det handler ikke kun om, hvor mange senge og afdelinger, der er brug for.

En række arbejdsgrupper med repræsentanter fra sygehusets afdelinger holder i disse uger møder med projektledelsen, regionens bygherrerådgivning og repræsentanter fra totalrådgiverne, Creo Arkitekter A/S og Aarhus Arkitekterne.

Endnu sker drøftelserne på et meget overordnet plan, hvor der tales mere om patientflow, sengeflow og medicinlogistik end om ruminddeling.

Men fra uge til uge kan arkitekterne få flere af idéerne ind i diagrammer og skitser, og langsomt dannes stadig klarere billeder af, hvad bygningen skal indeholde.

Det planlagte mor-og-barn hus er f.eks. nu døbt om til Familiehuset, for at det fra starten skal stå klart, at her selvfølgelig også vil være fædre, hvor barslende kvinder og børn og lige fra de for tidligt fødte indtil18 års alderen skal kunne være indlagt og komme til ambulant behandling eller kontrol. Og her er tanker om, at de børn, der er store nok til have glæde af en legeplads bør være i stueetagen.

En anden gruppe diskuterer, hvordan flest muligt af patienterne kan komme til selv at vælge, hvad de vil have at spise og kunne indtage dagens hovedmåltider i restauranten, og andre igen hvordan man sikrer de bedst mulige adgangsveje og flow for tilskadekomne patienter, hvad enten de henvender sig selv eller ankommer i ambulance.

Senest fagligt revideret: 26-03-2010


Siden er sidst opdateret 29-3-2010
Kommunikation



Sygehus Sønderjylland | Kresten Philipsens Vej 15 | 6200 Aabenraa | Tlf. 74 63 15 15 | kontakt@shs.regionsyddanmark.dk | www.sygehussonderjylland.dk