Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | tysk flag engelsk flag |

Konsultationer hos din egen læge

Den første gang du skal til graviditetskonsultation hos egen læge er tidligt i graviditeten - enten for at få bekræftet graviditeten eller ca. 3-4 uger efter, at du skulle have haft din menstruation.

Derudover får du tilbud to graviditetsundersøgeler i hhv. 25. graviditetsuge og 32. graviditetsuge.

Graviditetsundersøgelserne hos lægen skal du selv bestille tid til.

Din læge tager bl.a. de nødvendige blodprøver, og er den, der skal følge dig og dit barn efter fødslen.

Den 1. konsultation hos lægen indeholder bl.a. følgende emner og undersøgelser:

  • hvornår har du termin
  • hvor ønsker du at føde - hvilket sygehus eller hjemmefødsel
  • hvilke muligheder er der for at få undersøgt barnet tidligt i graviditeten
  • din dagligdag og dit generelle velbefindende
  • kost, motion og evt. brug af medicin
  • alkohol og rygning
  • dit arbejde - hvorvidt det udgør en risiko for graviditeten
  • skal du have ekstra konsultationer, f.eks. fordi
  • du selv eller andre i din familie har sygdomme, der kan få betydning for graviditeten
  • tidligere graviditeter og fødsler ikke er forløbet normalt

 Undersøgelser:

  • blodprøver, der bestemmer din blodtype, screener for forskellige infektionssygdomme og måler blodprocenten
  • doubletest; en blodprøve, der i sammenhold med scanning giver en risikovurdering for visse forstermisdannelser
  • gynækologisk undersøgelse
  • måling af blodtryk
  • undersøgelse af urin

Alle disse oplysninger skriver lægen i en svangerskabsjournal og en vandrejournal, der sendes til det sygehus, hvor du ønsker at føde. Der sendes også en kopi til jordemoderen i den jordemoderkonsultation, du har valgt. Derefter får du tilsendt tid til første undersøgelse hos jordemoderen.

 

De følgende konsultationer hos lægen

Lægen undersøger de samme ting som jordemoderen.

Derudover er det lægen, der undersøger dig, hvis du bliver syg og/eller hvis du har brug for medicin.

Det er lægen, der beslutter og evt. laver en sygemelding eller fraværsmelding, hvis du skulle få behov for det i graviditeten.

Hvis din blodtype er rhesus negativ, vil du få taget en blodprøve i uge 24 der viser, hvilken blodtype dit barn har, og om der således er behov for anti-D-injektion i ca. 29. graviditetsuge.
 


Siden er sidst opdateret 02-07-2020
Sygehus Sønderjylland



Tilgængelighedserklæring | Om hjemmesiden | Sitemap | Kontakt os