Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | tysk flag engelsk flag |

www.sygehussonderjylland.dk

Mere om vandafgang

Hvad er fostervand?

Fostervand (amnionvæske) er oftest en klar væske uden slim. Farven kan være gennemsigtig, lyserød, gullig eller grønlig. Mængden af fostervand varierer mellem 0,5 og 1,5 liter. Ca 15% af alle fødsler begynder med vandafgang.

Vandgafgang som tegn på begyndende fødsel

Fødslen kan begynde med, at vandet går, enten i en skylle eller ved at det siver. Mange højgravide kvinder har tydt udflåd og ufrivillige vandladninger. Derfor kan det være svært at afgøre, om det er fostervandet, der er begyndt at løbe. Er det fostervand, kan du ikke holde det tilbage, og tager du et bind på, vil det i løbet af nogle timer blive vådt.

Kontakt jordemoderen på fødegangen, hvis du har vandafgang eller er i tvivl

Du kan medbringe det/de bind, hvori du mener, der er fostervand. Jordemoderen vil - afhængig af tidspunktet på døgnet - invitere dig til kontrol, og her vil du få yderligere information.

Hvordan ved jeg, at vandet er gået?

Nogle kvinder er ikke i tvivl om, at de har vandafgang. Andre kan være mere i tvivl - bl.a. fordi de i forvejen har meget vandigt udflåd, og fordi fostervandet også kan sive stille og roligt. Du føder ikke af vandafgang - det skal der veer til.

Nogle tegn på vandafgang

  • Der siver væske ud af skeden, som du ikke kan stoppe, selv når du prøver at holde dig.
  • Fostervand bliver ved med at sive. Det bliver dannet i livmoderen, indtil barnet er født. Tag et bind på og gå rundt med det en times tid - hvis fostervandet er gået, bliver bindet tungt af vand.
  • Ved grønligt fostervand skal du kontakte fødegangen og oplyse om, at fostervandet er grønligt. Grønt fostervand er tegn på, at barnet har haft afføring i fostervandet, og der kan blive behov for at holde ekstra øje med barnet.

Har du brug for råd - så kontakt jordemoderen på fødegangen.


Siden er sidst opdateret 16-6-2011



Sygehus Sønderjylland | Kresten Philipsens Vej 15 | 6200 Aabenraa | Tlf. 79 97 00 00 | shs.kontakt@rsyd.dk