

Udlån af behandlingsredskaber under indlæggelse sker gennem afdelingen, du er indlagt på.
Ergoterapeuten og/eller fysioterapeuten vurderer og afprøver sammen med dig, hvilke behandlingsredskaber du har brug for og instruerer i brugen af dem.
Hvis du har brug for behandlingredskabet efter udskrivelse i forbindelse med et behandlingsforløb i en begrænset periode, låner du det fra sygehuset.
Du får en låneseddel, som oplyser om, hvornår det udlånte skal returneres. Du skal selv sørge for at få behandlingsredskaberne transporteret hjem.
Hvis der er behov for at forlænge din lånetid, så kontakt hjælpemiddeldepotet på telefon. Se nedenfor.
Hvis der er varigt behov for hjælpemidler efter indlæggelsen, sørger sygehuset for kontakt til din hjemkommune, som så varetager udlånet af hjælpemidlet.
Behandlingsredskaber lånt på Sygehus Sønderjylland kan afleveres i Udlånsdepotet på sygehusene i Aabenraa og Sønderborg eller i Tønder ved Informationen
Det udlånte skal leveres tilbage i rengjort stand, og du skal selv sørge for transport af lånte behandlingsredskaber fra og til sygehuset.
Da udlånet er registreret elektronisk er det vigtigt, at du får udlånet slettet, når du afleverer.
Se vores adresser og åbningstider:
Aabenraa
Telefontid: Kl. 10.00 - 14.00 i hverdagene.
Åbningstider: Kl. 8:00 - 14:30. i Område 20 ved Indgang B
Behandlingsredskaber kan hentes og afleveres i hjælpemiddeldepotet i gangen ved siden af. Du finder hjælpemiddeldepotet i område 20 ved Indgang B.
Følg vejledning ved depot |
Sønderborg
Telefontid: Kl. 10.00 - 14.00 i hverdagene.
Åbningstider: Kl. 8:00 - 15:00 i forhallen ved siden af Informationen
Udenfor åbningstid sker henvendelse i Informationen |
Tønder Tønder Sygehus ved Informationen ved hovedindgang i dagtiden Carstensgade 6- 10 6270 Tønder Tlf 7997 0000
|
|
|
|
Sygehus Sønderjylland | Kresten Philipsens Vej 15 | 6200 Aabenraa | Tlf. 79 97 00 00 | shs.kontakt@rsyd.dk