Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT |
www.sygehussonderjylland.dk Til Region SyddanmarkTil forsiden

Organisering

På Sygehus Sønderjylland sætter vi patienten i fokus. Derfor lader vi fra januar 2013 sygehusets traditionelle specialeafdelinger blive afløst af 11 centre, som er dannet med udgangspunkt i patientforløb. Der er tale om en af de største organisationsændringer i sygehusets historie.

Læs mere om, hvad et center er

Derfor danner vi centre

  • For at skabe bedre sammenhæng i den modtagelse, pleje og behandling, vi giver patienten.
  • For at sikre en effektiv drift.
  • Fordi vi tror på, at fællesskaber omkring patienterne er den rigtige måde at udvikle os på og skabe en arbejdsplads med et stort lærings- og ledelsespotentiale.

Centrene giver os mulighed for at skabe patientforløb, hvor specialister uanset faglig baggrund i endnu højere grad end i dag kommer til patienten og ikke omvendt. Centrene betyder også, at vi etablerer enheder, hvor kan udnytte kompetencer og moderne teknologi bedst muligt. Endelig har centrene en størrelse, der gør, at de kan leve op til de krav, der til effektivitet og drift. På denne måde bliver centrene til mere end summen af de oprindelige afdelinger.

Med de 11 centre kan vi løfte de udfordringer, vi står over for - og samtidige være med til at udvikle sygehusvæsenet i Danmark.

De 11 centre

  • Akutcenter
  • Familiecenter
  • Sammedagscenter
  • Center for Ortopædi og Medicin
  • Kredsløbscenter
  • Medicinsk Center
  • Kirurgisk Center
  • Anæstesiologisk Center
  • Laboratoriecenter
  • Radiologisk Center
  • Servicecenter.

Nogle af centrene får funktioner på flere af de fire nuværende sygehusmatrikler i Aabenraa, Sønderborg, Tønder og Haderslev.
Læs mere om specialefordelingen

Udover de 11 centre vil der være knyttet funktioner til direktionen, som ikke er centre: Administrationen, Sundheds IT og Projektafdelingen for Sygehusbyggeri.


Siden er sidst opdateret 11-12-2012
Kommunikation



Sygehus Sønderjylland | Kresten Philipsens Vej 15 | 6200 Aabenraa | Tlf. 79 97 00 00 | facebook ikon linkedin ikon twitter ikon -->