FORSIDEN | OVERSIGT | LÆS OP | REN TEKST | PRINT |
SØG
www.sygehussonderjylland.dk Til Region SyddanmarkTil forsiden

Forside // Sygehus SønderjyllandpilPresserumpilNyhederpil2012pilStatens ejendomselskab vil købe sygehusbygningerne i Haderslev

Statens ejendomselskab vil købe sygehusbygningerne i Haderslev

Region Syddanmark og statens ejendomsselskab, Freja Ejendomme, er godt på vej med en aftale om, at ejendomsselskabet snarest muligt overtager sygehusbygningerne i Haderslev.  

Sygehus Sønderjylland kan blive i bygningerne frem til udgangen af 2014 helt som planlagt.

Så salget får ingen konsekvenser for hverken patienter eller personale.

Når de sidste sundhedsfunktioner er flyttet ud, har Freja Ejendomme derimod frie hænder til at finde nye aktiviteter og investorer til bygningerne.  

Sådan lyder udkastet til en aftale, som forventes endeligt godkendt af regionsrådet og Freja Ejendommes bestyrelse i løbet af efteråret.  

For Region Syddanmark er det væsentligt, at Freja Ejendomme har mulighed for at gå ind i projektet allerede nu. Samtidig har ejendomsselskabet stor erfaring i at finde investorer og udvikle bæredygtige projekter på store arealer.

I Freja Ejendomme ser man overtagelsen som en omfattende men også spændende udfordring, Her lover man at inddrage alle interessenter, som har visioner for regionen og lokalområdet i forhold til udvikling og markedsføring af ejendommen.

Den nye aftale er også tænkt som pilotprojekt for fremtidige handler, idet Freja Ejendomme kunne være en potentiel køber af flere tidligere sygehusbygninger i Syddanmark.

 


 

Senest fagligt revideret: 28-06-2012


Siden er sidst opdateret 28-6-2012
Kommunikation



Sygehus Sønderjylland | Kresten Philipsens Vej 15 | 6200 Aabenraa | Tlf. 74 63 15 15 | kontakt@shs.regionsyddanmark.dk | www.sygehussonderjylland.dk