Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | tysk flag engelsk flag |

www.sygehussonderjylland.dk

Kunst på det nye sygehus

Når patienter og pårørende i fremtiden kommer ind på sygehuset i Aabenraa, vil de blive mødt af kunstnerisk udsmykning ved de tre indgange; hovedindgangen ved Familiehuset, indgangen til den fælles akutmodtagelse (FAM) og indgangen til det psykiatriske sygehus.

De tre værker, som skabes af kunstneren Ane Mette Ruge, skal være med til at binde de to sygehuse (det somatiske og det psykiatriske) sammen på en anden måde end samarbejdet om en række faciliteter kan gøre. Værkerne skal være med til at give patienterne en visuel oplevelse, uanset i hvilken anledning de kommer på sygehuset. Tanken er, at kunsten skal have en inspirerende, helbredende og afstigmatiserende effekt.

 Ane Mette Ruge med en model af kunstprojekt

Ane Mette Ruge med en skitse af en del af værket til hovedindgangene

Skitsekonkurrence forud for udvælgelsen

Med hjælp fra Statens Kunstfond Bedømmelsesudva ddb blev der i 2012 udskrevet en skitsekonkurrence blandt tre indbudte kunstnere, som hver især gav et bud på stedspecifik kunst til sygehusene i Aabenraa. Bedømmelsesudvalget, som bestod af regionsrådspolitikere, besluttede i december 2012, at Ane Mette Ruge skal udsmykke hovedindgangene.

Læs mere om udvælgelsen af Ane Mette Ruge

Der er afsat ca. 4 mio. kr. til projektet, som er finansieret af Sygehus Sønderjylland, Psykiatrien i Region Syddanmark og Statens Kunstfonds Udvalg for Kunst i Det Offentlige Rum.


Siden er sidst opdateret 3-10-2016



Sygehus Sønderjylland | Kresten Philipsens Vej 15 | 6200 Aabenraa | Tlf. 79 97 00 00 | shs.kontakt@rsyd.dk