Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | tysk flag engelsk flag |

www.sygehussonderjylland.dk

Intensiv

Afsnittet behandler patienter, som har brug for intensiv overvågning, pleje og behandling. Patienterne tilses på Intensiv afsnit af læger fra de afsnit, hvor patienten hører til, og ligeledes tilses de af anæstesiologer.

Patienter som indlægges her er kritisk syge med svigtende organer.

Det drejer sig især om patienter med påvirket kredsløb og vejrtrækning.


Afsnittes fysiske rammer

Afsnittet har 5 enestuer, som er udstyrede med respirator og andet teknisk udstyr til behandling og overvågning.

Desuden er der en stue med 2 sengepladser uden respirator.   


Samtaler

Som patient skal man give samtykke til behandling, såfremt man er i stand til det.

Personalet har tavshedspligt, og kan ikke udtale sig om patienterne til hvem som helst.

Patienten skal give samtykke til, at personalet må udtale sig, og det er derfor nødvendigt, at patienten udvælger en kontaktperson, som kan være den, der formidler til resten af familien og omgangskredsen. Hvis patienten ikke er i stand til at udvælge sin kontaktperson, udvælger familien den person, man mener, patienten selv ville have valgt.

Patienten kan sammen med sine nærmeste få en samtale med en eller flere læger. Patienten vælger, hvem disse pårørende skal være, og hvis patienten ikke selv er i stand til at give udtryk for det, er det patientens absolut nærmeste, der samlet deltager til den samme lægesamtale.


Besøg og kontakt til patienter på Intensiv

Som patient på Intensiv Afsnit kan man modtage besøg.

Det er vigtigt for patienter, at deres kære kan være i deres nærhed.

Besøg aftales med den sygeplejerske, som passer patienten. Besøg kan aftales stort set hele dagen, bortset fra kl. 12.00-14.30, hvor patienterne har fri fra stuegang, fysioterapi, laboratorieprøver, personlig pleje og mobilisering. Disse to timer er den eneste stund på dagen, hvor der er mulighed for et hvil, så der foreslår vi, at de pårørende også tager hjem og hviler sig.

Patienter og pårørende kan ikke bruge egen telefon under indlæggelsen på Intensiv afsnittet, da signalet kan forstyrre det tekniske udstyr. Patienter kan låne afsnittets telefon til korte beskeder.

Patienter, der er indlagt på sygehuset har brug for toiletsager, hjemmesko og morgenkåbe. Vi beder om, at de pårørende medbringer dette hurtigst muligt.

På sygehuset kan vi ikke tilbyde mulighed for overnatning.

Ved behov for overnatning, kan pårørende få udleveret en folder med overnatningsmuligheder i nærheden af Aabenraa. Dette er for egen regning.

Når man skal finde Intensiv Afsnit, kan man få hjælp ved at spørge efter Intensiv afsnittet i informationen, de kan forklare vejen.

Ved døren til Intensiv hænger en telefon, som fungerer som dørklokke. Løft røret og du er i kontakt med afsnittes koordinerende sygeplejerske.

Patienterne kan modtage afskårne blomster i begrænset mængde.

Blomsterne skal være friske. Ved indgangen til Intensiv findes vaser.



Siden er sidst opdateret 18-2-2019



Sygehus Sønderjylland | Kresten Philipsens Vej 15 | 6200 Aabenraa | Tlf. 79 97 00 00 | shs.kontakt@rsyd.dk