Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | tysk flag engelsk flag |

www.sygehussonderjylland.dk

Urgeinkontinens

Urgeinkontinens kaldes også trangsinkontinens og viser sig som urinlæk i forbindelse med pludselig kraftig vandladningstrang.

Problemet er typisk, at man ikke når på toilettet, før det er for sent - ofte kombineret med hyppig vandladningstrang også om natten.

I de fleste tilfælde kan man ikke finde nogen årsag til trangsinkontinens.

Trangsinkontinens kan opstå:

  • Hos ældre med sarte slimhinder forårsaget af manglen på hormonet østrogen
  • Ved nedsynkning af blære, livmoder eller andet organ i underlivet
  • Ved stor væskeindtagelse (mere end 2-3 liter) og specielt hos ældre
  • Efter indtagelse af medicin, f.eks. vanddrivende medicin
  • Som følge af en række sygdomme i blæren (både god- og ondartede svulster)
  • Som følge af sygdomme i nervesystemet, f.eks. dissemineret sclerose, brud på rygsøjlen og hjerneblødning
  • Som følge af dårlige væske- og vandladningsvaner

Tilbage ►

 


Siden er sidst opdateret 29-7-2013



Sygehus Sønderjylland | Kresten Philipsens Vej 15 | 6200 Aabenraa | Tlf. 79 97 00 00 | shs.kontakt@rsyd.dk