Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | tysk flag engelsk flag |

www.sygehussonderjylland.dk

Cyster på æggestokke

 

Hvad er cyster på æggestokkene?

En cyste er en væskefyldt blære, som ved scanning kan ses på overfladen af æggestokken. Ofte kan der være tale om flere cyster.

PCO (polycystisk ovariesyndrom) er en særlig sygdom, som er karakteriseret ved mange små cyster i æggestokkene.

De fleste cyster dannes som følge af ægløsning og forsvinder normalt i løbet af 1-3 måneder. Disse kaldes follikelcyster.

Symptomer på cyster på æggestokkene

Mindre cyster på æggestokkene giver ikke symptomer. Der kommer normalt først symptomer, når cysten bliver så stor, at den trykker på blæren / endetarm eller når maveomfanget øges og bukserne ikke kan lukkes.

Det kan give mavesmerter, hvis der går hul på cysten eller ved blødning fra cysten.

Hvis en cyste drejer rundt om sigs selv, og blodforsyningen til cysten bliver afklemt, kan der komme akutte mavesmerter.

Henvisning
Du skal henvises af egen læge eller praktiserende speciallæge.
Udredning / behandling - hvor?
  • Kvindesygdomme, Ambulatorium, Aabenraa
  • Kvindesygdomme, Ambulatorium, Tønder
Udredning
Der bliver foretaget gynækologisk undersøgelse samt en ultralydscanning gennem skeden.
Behandling

Follikelcyster opstået i forbindelse med ægløsning kontrolleres efter nogle måneder, hvor de fleste vil være forsvundet spontant.

Hvis cysten vokser eller giver symptomer, kan det være nødvendigt at fjerne den operativt. I de fleste tilfælde kan cystem fjernes ved en kikkertoperation.

Patientinformation

 


Siden er sidst opdateret 10-11-2017



Sygehus Sønderjylland | Kresten Philipsens Vej 15 | 6200 Aabenraa | Tlf. 79 97 00 00 | shs.kontakt@rsyd.dk