Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | tysk flag engelsk flag |

www.sygehussonderjylland.dk

Underlivsinfektion / -betændelse

 

Hvad er underlivsbetændelse?

Underlivsbetændelse er betændelse i livmoderen, æggelederne, æggestokkene eller skeden.

Flere forskellige bakterier kan være årsag til betændelsen. Oftest er betændelsen forårsaget af bakterien klamydia.

Symptomer

Symptomerne kan varierer i intensitet fra milde gener til stærke smerter ledsaget af påvirket almen tilstand og feber.

Hyppigste symptomer:

  • Smerter i nedre del af maven
  • Gulgrønt udflåd fra skeden
  • Almen utilpashed
  • Feber
Henvisning
Du bliver henvist fra egen læge eller praktiserende speciallæge.
 
Udredning
Der foretages en gynækologisk undersøgelse, hvor man tager en bakterieprøve fra livmoderhalsen. Evt. tages en blodprøve til måling af infektionstallet i blodet. Desuden laves en ultralydscanning gennem skeden.
 
Behandling

Stilles diagnosen tidligt i forløbet, er der god mulighed for at behandle tilstanden med penicillin/ antibiotika. Sædvanligvis vil infektionen klinge af i løbet af 1-2 uger.

Ved svær underlivsbetændelse vil man ofte kombinere flere typer antibiotika for at være sikker på at ramme de typer bakterier, der har været årsag til betændelsen.

Skyldes betændelsen en klamydiainfektion, er det meget vigtigt, at partneren også behandles, idet sygdommen kan overføres ved samleje.

 


Siden er sidst opdateret 25-9-2014



Sygehus Sønderjylland | Kresten Philipsens Vej 15 | 6200 Aabenraa | Tlf. 79 97 00 00 | shs.kontakt@rsyd.dk