Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | tysk flag engelsk flag |

www.sygehussonderjylland.dk

Ambulant besøg - sådan foregår det

 

 Når du kommer i ambulatoriet
reception Gynækologisk klinik

Først skal du henvende dig hos sekretæren i receptionen, som ligger i område 5.

Du kommer på en ambulatoriestue. Der vil være læge og sygeplejerske til stede. Enkelte gange kan der også være en studerende til stede - men du kan altid fravælge at have en studerende med på stuen. 

undersøgelsesstue Gynækologisk klinik
Der er afsat 25 minutter til dit besøg

Dit besøg vil normalt indeholde:

  • En samtale med lægen om den aktuelle problemstilling
  • Gynækologisk undersøgelse og evt. ultralydscanning. I nogle tilfælde bliver der taget podninger, urinprøve eller andre diagnostiske prøver.
  • Lægen planlægger det videre forløb sammen med dig.

I det tilfælde, at der skal planlægges en operation, skal du regne med at afsætte længere tid:

  • Der bliver optaget journal i forhold til din operation, og denne skrives af sekretær.
  • Når du har talt med lægen, informerer sygeplejersken dig om forholdsregler i forbindelse med operationen, og du får udleveret forskellige informationspjecer.
  • Derefter skal du evt. have taget blodprøver.
  • Planlægning af den kommende operation afsluttes med, at du taler med narkoselægen om bedøvelse til din operation.

 

Der kan desværre være ventetid i ambulatoriet

I ambulatoriet udfører vi mange forskellige undersøgelser af både gravide og gynækologiske patienter, og der kan forekomme længere ventetid til nogle stuer end til andre. Lægerne i ambulatoriet kan også blive kaldt til akutte patienter andre steder i huset.

HUSK derfor at tage noget med at læse i, skrive i, eller en computer, så du har noget at fordrive en evt. ventetid med.

 


Siden er sidst opdateret 10-11-2017



Sygehus Sønderjylland | Kresten Philipsens Vej 15 | 6200 Aabenraa | Tlf. 79 97 00 00 | shs.kontakt@rsyd.dk