FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT |
SØG
www.sygehussonderjylland.dk Til Region SyddanmarkTil forsiden

Forside // Sygehus SønderjyllandpilPresserumpilNyhederpil2015pilBedste kliniksted i Region Syddanmark

Bedste kliniksted i Region Syddanmark

Dansk Sygeplejeråd har kåret Ortopædisk Klinik til Årets Kliniksted i Region Syddanmark. Det sker på baggrund af en indstilling fra sygeplejestuderende Kathrin Pelgröm og en efterfølgende udvælgelse blandt 28 indstillinger.

”Ortopædisk Klinik fortjener i højeste grad at opnå titlen som Årets Kliniksted 2015, da stedet har lever til fulde op til at være et klinksted, hvor der tages højde for de studerende psykiske, sociale, fysiske og æstetiske miljø”, skrev Kathrin Pelgröm i sin indstilling.

I indstillingen fremhævede hun både sin vejleder, Berit Larsen, arbejdsklimaet, kliniske forløb med arrangeret refleksion sammen med medstuderende og kliniske vejledere fra andre afdelinger og uddannelsen sker med hensyntagen til den læringsstil, der er optimal for den studerende.

Ikke mindst det sidstnævnte spurgte formanden for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, Rasmus Dedenroth, ind til, da han onsdag formiddag besøgte Ortopædisk Klinik for at overrække diplomet ved en lille højtidelighed.

-For os som sygeplejestuderende betyder det rigtig meget, at vi har et godt kliniksted, hvor der er mulighed for at få god klinisk vejledning, og som har et godt studiemiljø med fokus på uddannelse og gode læringsmuligheder, sagde Rasmuth Dedenroth ved overrækkelsen.

Han mindede om, hvordan vi nok alle kan tænke tilbage på en person eller to, der fik en helt særlig betydning for vores uddannelse.

Vejleder Berit Larsen og klinikleder Jette Andersen pointerede, at hele klinikken og alle dens faggrupper har del i æren og udnævnelsen

Ortopædisk Klinik


Siden er sidst opdateret 1-1-2016



Sygehus Sønderjylland | Kresten Philipsens Vej 15 | 6200 Aabenraa | Tlf. 79 97 00 00 | Send sikker post til sygehuset