Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | tysk flag engelsk flag |

www.sygehussonderjylland.dk

Efter operationen

Efter operationen kommer du på opvågningsafsnittet, hvor personalet intensivt vil observere dig og tage sig af dig.

Efter 2-4 timer på opvågningsafsnittet bliver du flyttet tilbage på din stue i Gynækologisk klinik.

Du har evt. et kateter i blæren og et drop i hånden, hvorigennem du får væske. Et evt. blærekateter bliver anlagt, mens du er bedøvet, og fjernes senest dagen efter operationen. Under operationen har du fået antibiotika for at forebygge betændelse.

For at forebygge blodpropper er det vigtigt, at du hurtigt kommer ud af sengen og op at gå omkring. Aktivitet kan også lindre på smerterne. Vi vil hjælpe dig i det omfang, du har behov for det.

Ca. 6 timer efter operationen får du en blodfortyndende indsprøjtning for at nedsætte risikoen for blodpropper, da du ikke bevæger dig så meget som du plejer.


Siden er sidst opdateret 1-9-2016



Sygehus Sønderjylland | Kresten Philipsens Vej 15 | 6200 Aabenraa | Tlf. 79 97 00 00 | shs.kontakt@rsyd.dk