Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | tysk flag engelsk flag |

www.sygehussonderjylland.dk


Til pårørende

Pårørende – Ja Tak

Kære Pårørende.

Pårørende er velkommen i Hjertesygdomme, Sengeafsnit A - Aabenraa!

Hvis det er i orden med din pårørende, som er indlagt her til behandling, vil vi meget gerne have et samarbejde med dig, da det kan være med til at skabe et bedre forløb for jer alle. Vi vil prøve at afklare med jer, hvordan vi bedst gør det og håber også, du vil henvende dig til os.

I afsnittet foregår konsultationsstuegang alle hverdage. I weekenden når vurderet behov.

Konsultationsstuegang foregår i et særskilt rum i afsnittet sammen med den syge, læge, sygeplejerske og hvis I ønsker det sammen med jer. Den aktuelle plan og videre forløb bliver tilrettelagt i et partnerskab sammen med den syge og i et samarbejde med dig som pårørende. 

Som pårørende er du velkommen til at deltage ved konsultationsstuegangen. Hvorledes dette passer bedst aftales i samarbejde med personalet.

Du er velkommen til at ledsage din pårørende og være med både under samtaler, behandlinger og undersøgelser, hvis dette er muligt under de forskellige omstændigheder.

Vi har i samarbejde med nogle pårørende udarbejdet en hensigtserklæring for inddragelse af pårørende i klinikken. Den er endnu helt ny, og vi arbejder fortsat med at omsætte den til handlinger i hverdagen. Du kan se hensigtserklæringen her.

I Hjertesygdomme, Sengeafsnit A - Aabenraa er der fri besøgstid. Vi opfordrer dog til at du/I tager hensyn til den syge og øvrige indlagte patienter. Der er i afsnittet en opholdstue, som I er meget velkomne til at benytte jer af. Der er mulighed for at bestille mad i sygehusets restaurant, og få det bragt ned i afsnittet. Aftal nærmere med personalet omkring dette.

Hvis du har gode ideer til, hvordan vi kan blive bedre, hører vi gerne fra dig. Du er til enhver tid velkommen til at henvende dig til personalet.

Vi glæder os til samarbejdet.

 

Med venlig hilsen

 

Personalet i Hjertesygdomme

 


Siden er sidst opdateret 24-10-2017



Sygehus Sønderjylland | Kresten Philipsens Vej 15 | 6200 Aabenraa | Tlf. 79 97 00 00 | shs.kontakt@rsyd.dk