Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT |
www.sygehussonderjylland.dk Til Region SyddanmarkTil forsiden

Forside // Sygehus SønderjyllandpilPresserumpilNyhederpilArkivpil2017pilFrivillige vejvisere på sygehuset i Sønderborg fra 1. marts

Frivillige vejvisere på sygehuset i Sønderborg fra 1. marts

Onsdag d. 1. marts starter et korps på 18 frivillige vejvisere med at hjælpe patienter og pårørende i forhallen på Sygehus Sønderjylland Sønderborg.

Vise-vej-funktionen er et af de første projekter omkring frivillighed på Sygehus Sønderjylland, der udspringer af Region Syddanmarks frivillighedsstrategi og Sygehus Sønderjyllands frivillighedspolitik og strategi på området.

Vejviserne er et supplement til de professionelle ansattes arbejde, og de frivilliges indsatser skal ses som et bidrag til den service borgeren oplever på sygehuset.

Man vil have mulighed for at møde dem på hverdage fra 8-16, hvor de i 4 timers vagter vil være behjælpelige med at finde vej til klinikker og ambulatorier mm. De vil også kunne svare på en del af de mest gængse praktiske spørgsmål pårørende måtte have. Der vil være en til to på vagt ad gangen.

De frivillige vil bære en mørkeblå vest med påtrykt ”frivillig” samt identifikationsskilt.

De frivillige har været igennem en basisuddannelse hvor de bl.a. har gennemgået hygiejne, værtsskab, træning i hvor ligger hvad på matriklen, og de har alle underskrevet tavshedserklæring og samarbejdsaftale. De glæder sig rigtig meget til at komme i gang og give ”det lille ekstra”, der kan gøre oplevelsen af at komme på sygehuset endnu mere tryg og rolig.

Hvis nogen får lyst til at være en del af det frivillige vejviserkorps, er der stadig plads til flere på holdet.

Siden 1. maj 2016 har Sygehus Sønderjylland haft et vejviserkorps, der er i gang på FAM – Fælles Akut Modtagelsen i Aabenraa. På FAM er man så glade for indsatsen at man gerne vil udvide med eftermiddagsvagter fra 15-19, hvor der også er ledige pladser. Korpset har været foregangsmodel for det kommende korps i Sønderborg.

Interesserede kan henvende sig på 20275107, karin.thade.petersen@rsyd.dk eller kan melde sig på frivilligshs.nemvagt.dk


Siden er sidst opdateret 27-2-2017



Sygehus Sønderjylland | Kresten Philipsens Vej 15 | 6200 Aabenraa | Tlf. 79 97 00 00 | facebook ikon linkedin ikon twitter ikon -->