Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT |
www.sygehussonderjylland.dk Til Region SyddanmarkTil forsiden

Forside // Sygehus SønderjyllandpilPresserumpilNyhederpilArkivpil2017pilSprogudfordringer blandt sygehusets læger

Sprogudfordringer blandt sygehusets læger

I Jyske Vestkysten har man kunnet læse om kommunikationsudfordringer blandt udenlandske læger på det seneste, og om hvordan disse udgør et problem på sygehuset. Det er ikke direktionens opfattelse, at problemstillingen og løsninger kan beskrives så simpelt, som det gøres i Jyske Vestkysten.

Vi ved, at det er langt fra alle udenlandske læger, som har brug for sprogundervisning, og vi ved også, at det er umuligt at generalisere. Nogle har nemmere ved at lære sprog end andre, og nogle nyansatte kommunikerer allerede rigtig godt med patienter og kolleger, mens der kan være andre, som har været ansat i flere år, som har brug for et løft.

Når patienter møder læger, som de ikke kan forstå, har vi en udfordring, som kan løses bedre. Sygehusets læger, uanset etnicitet, fødested og bopæl, anses alle som en ressource for sygehusets kerneopgave og for fagligheden i hverdagen. Men hvis nogle har brug for et kompetenceløft rent sprogligt, skal de naturligvis have tilbudt det som en naturlig del af vores løbende arbejde med kompetenceudvikling.

Der er tale om en kompleks problemstilling, som er svær at definere, og som der ikke findes en endegyldig løsning på. Der er blevet nedsat en task force, som skal identificere og kvalificere udfordringen og finde flere mulige løsninger. Første møde i task forcen er d. 24. marts.

Flere centre har arrangeret sprogundervisning for deres medarbejdere, og sygehuset har indgået en aftale med AOF om sprogundervisning på sygehusniveau. Flere løsninger kan lægges til, og det vil være naturligt i fremtiden at se sprogkompetencer, som en naturlig del af sygehusets løbende arbejde med kompetencevurderingsmodellen.


Siden er sidst opdateret 15-3-2017



Sygehus Sønderjylland | Kresten Philipsens Vej 15 | 6200 Aabenraa | Tlf. 79 97 00 00 | facebook ikon linkedin ikon twitter ikon -->