Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT |
www.sygehussonderjylland.dk Til Region SyddanmarkTil forsiden

Vi lærer af patienternes svar

I dag, 15. marts, blev resultaterne af sidste års Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) offentliggjort og ligger nu tilgængelige for alle på www.patientoplevelser.dk

11.903 personer, der var patienter på Sygehus Sønderjylland i perioden fra august til oktober 2016, har besvaret en række spørgsmål om deres oplevelser på sygehuset i den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP). Lidt over halvdelen af dem svarede, og disse svar blev behandlet i rapporter, som nu kan bruges i vores udviklingsarbejde.

Helt overordnet kan man sige, at Sygehus Sønderjylland klarer sig bedre eller ikke signifikant forskelligt i forhold til sidste år.

Nogle steder, f.eks. inden for graviditet og fødsel ligger vi bedre en landsgennemsnittet på flere parametre, og vi kan glæde os over at sygehusets målrettede indsats inden for wayfinding og bespisningskoncept afspejler sig positivt i patienternes besvarelser.

Omvendt er der også en del områder, hvor vi må kunne blive bedre til at leve op til patienternes forventninger. Det er baggrunden for, at LUP-rapporterne i denne tid behandles i Patientforløbsudvalget, Udvalg for Brugerinddragelse, Brugerrådet og Udvalg for Patientsikkerhed og Kvalitet.

Udvalgene udarbejder et oplæg til Drift- og Kvalitetsrådet. Rådet, som består af sygehusets centerchefer og direktion, vil så fredag den 31. marts drøfte resultater og oplæg og på den baggrund vedtage en endelig plan for, hvilke konklusioner vi vil lægge vægt på og hvilke initiativer, vi vil sætte i værk på Sygehus Sønderjylland.

Region Syddanmark har her til morgen udsendt en pressemeddelelse om LUP-resultaterne, som du kan læse her: https://www.regionsyddanmark.dk/wm498832


Siden er sidst opdateret 15-3-2017



Sygehus Sønderjylland | Kresten Philipsens Vej 15 | 6200 Aabenraa | Tlf. 79 97 00 00 | facebook ikon linkedin ikon twitter ikon -->