Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | tysk flag engelsk flag |

www.sygehussonderjylland.dk


Speciallæge

Patologiafdelingen på Sygehus Sønderjylland uddanner læger til speciallæge i Patologisk Anatomi og Cytologi. Speciallægeuddannelsen udgøres af 1 års introduktionsstilling og 4 års hoveduddannelsesstilling. Afdelingen har årligt 1 introduktionsstilling og 1 hoveduddannelsesstilling.

Patologiafdelingen på Sygehus Sønderjylland ligger aktuelt på matriklen i Sønderborg, men rykker efter planen til Aabenraa i 2020.

Introduktionsstilling: I løbet af introduktionsstillingen når reservelægen at arbejde inden for 5-6 af afdelingens subspecialer. Efter grundig oplæring i afdelingens arbejdsgange bliver det muligt med stigende grad af selvstændighed at udskære og udforme makroskopisk beskrivelse af hyppigt forekommende præparater. Kompetencer i mikroskopi opnås efter mesterlæreprincippet og der er et tæt samarbejde med afdelingens overlæger. Endvidere oplæres reservelægen i at obducere, således at funktionen kan varetages selvstændigt.

Hoveduddannelsesstilling:  Hoveduddannelsesstillingen er en kombinationsstilling med ansættelse i Patologiafdelingen, Sygehus Sønderjylland og Afdeling for Klinisk Patologi, Odense Universitetshospital.

 

 Forløb

 Afdeling

 1. år

 Sygehus Sønderjylland

 2. år

 Odense Universitetshospital

 3. år

 Odense Universitetshospital

 4. år

 Sygehus Sønderjylland

 

I løbet af hoveduddannelsen arbejder hoveduddannelseslægen inden for alle afdelingens subspecialer og opnår gradvis stigende kompetenceniveau i henhold til kravene i uddannelsesprogrammet.

Se mere på Den Lægelige Videreuddannelse: http://www.videreuddannelsen-syd.dk/wm120012

Kom til Patologiafdelingen, SHS, fordi

  • Du får en grundig indføring i specialet og kendskab til afdelingens subspecialer.
  • Du får tæt supervision – der er en høj overlæge:uddannelseslæge-ratio og vi tager begrebet mesterlære seriøst.
  • Vi er en mindre afdeling med en uhøjtidelig omgangstone og et godt tværfagligt samarbejde.
  • Vi har et godt uddannelses- og arbejdsmiljø.
  • Stillingerne er vagtfri

Overvejer du om en speciallægeuddannelse indenfor patologi ved Sygehus Sønderjylland er noget for dig, er du meget velkommen til at besøge afdelingen, se hvem vi er og hvordan hverdagen fungerer her.

Kontakt uddannelseskoordinerende yngre læge Lærke Valsøe Bruhn (e-mail: Laerke.Valsoe.Bruhn@rsyd.dk) eller uddannelsesansvarlige overlæge Eva Magrethe Precht Jensen (email:Eva.Jensen@rsyd.dk )   for at høre nærmere. 


Siden er sidst opdateret 14-8-2018



Sygehus Sønderjylland | Kresten Philipsens Vej 15 | 6200 Aabenraa | Tlf. 79 97 00 00 | shs.kontakt@rsyd.dk