Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT |
www.sygehussonderjylland.dk Til Region SyddanmarkTil forsiden

Forside // Sygehus SønderjyllandpilPresserumpilNyhederpilArkivpil2017pilDanmarks første certificerede gastroskopi-sygeplejersker

Danmarks første certificerede gastroskopi-sygeplejersker

Helle Roy Tillgaard og Maj Lhjungmann Hansen fra Skopi og Mave-tarmmedicinske Sygdomme på Sygehus Sønderjylland har som de første i Danmark bestået deres eksamen til certificerede gastroskopi-sygeplejersker. Dvs. de må udføre kikkertundersøgelser af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm.

At gennembruddet sker på Sygehus Sønderjylland og at Helle Roy Tillgaard er blandt de allerførste er ikke helt overraskende.

Det var her idéen opstod for to år siden. Helle Roy Tillgaard var også var blandt de første danske sygeplejersker, der fik papir på sine kompetencer for koloskopi (kikkertundersøgelse af tyktarmen). Hun vidste, at gastroskoperende sygeplejersker findes i England, og kunne ikke se, hvorfor det ikke også skulle kunne lade sig gøre i Danmark.
 

Flere fordele

-Det kan ses som en naturlig udvikling af kompetencerne. Dertil kommer, at det er en god forretning for sygehuset. Når sygeplejersker kan foretage gastroskopi, kan speciallægerne frigøres til andre opgaver, og fokusere på de mere komplicerede tilfælde, siger Helle Roy Tillgaard.

Som ved koloskopi-undersøgelserne gælder, at en læge altid hurtigt kan tilkaldes, hvis der viser sig behov for det.

Efter en studietur til England i februar 2016 gik Helle Roy Tillgaard som tovholder sammen med blandt andre overlæge Oliver Ellendt og Lone Flø fra Region Syddanmarks afdeling for Sundhedsuddannelser i gang med at tilrettelægge et uddannelsesforløb.

Den nye uddannelse er lagt som en overbygning på uddannelsen til koloskopi-sygeplejerske. På den måde, kan man bygge videre på eksisterende kompetencer. Sygeplejerskerne er allerede rutinerede i at bruge kikkert i forbindelse med undersøgelse og behandling af patienten.

At gruppen af patienter, der henvises til gastroskopi, generelt er en anden og mere kompleks patientkategori end koloskopi-patienterne, er endnu et argument.
 

Mindst 100 timer

Det første hold på fire sygeplejersker indledte uddannelsen i oktober 2016 med teorikursus og efterfølgende eksamen. Herefter fulgte simulatortræning og praktik. Hver sygeplejerske skal have foretaget mindst 100 vellykkede gastroskopier, før de kan indstilles til eksamen. Det havde de to første kort før sommerferien. Resten af de lille hold er godt på vej.

Eksamen foregår med en ekstern censor. I dette tilfælde Lasse Bremholm, der er gastroenterologisk overlæge og leder af Endoskopi Afsnittet, Sjællands Universitetshospital, Køge.

Helle Roy Tillgaard og Maj Lhjungmann Hansen fra Skopi og Mave-tarmmedicinske Sygdomme på Sygehus Sønderjylland har som de første i Danmark bestået deres eksamen certificerede gastroskopi-sygeplejersker. Dvs. de må udføre kikkertundersøgelser af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm.

 

 


Siden er sidst opdateret 8-9-2017



Sygehus Sønderjylland | Kresten Philipsens Vej 15 | 6200 Aabenraa | Tlf. 79 97 00 00 | facebook ikon linkedin ikon twitter ikon -->