Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT |
www.sygehussonderjylland.dk Til Region SyddanmarkTil forsiden

Samarbejde for trafiksikkerhed

Fra 1. oktober indgår Skadestuen i et toårigt forsøgsprojekt med Syd- og Sønderjyllands politi og kommunerne i vores optageområde om registrering af tilskadekomne i trafikken.

 I løbet af de to år vil skadestuerne på Sygehus Sønderjylland i Aabenraa, Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg samt Sygehus Lillebælt i Kolding registrere de patienter, som har været involveret i et færdselsuheld.

Patienterne vil blive bedt om at udfylde et spørgeskema enten selv eller med hjælp fra en af sygehusets medarbejdere. 

Spørgsmålene omhandler eksempelvis køn, alder, trafikanttype, føre, hvor uheldet skete, og hvad der var årsag til uheldet. På den anden side bliver oplysningerne anonymiserede og vil ikke kunne bruges i forhold til eksempelvis at placere skyld i forhold til de enkelte uheld.

I hver skadestue er en lægesekretær udpeget og uddannet til at skrive skemaoplysningerne ind i et registreringssystem til videre bearbejdelse.

Formålet med projektet er at få bedre datagrundlag til kommunernes og politiets arbejde for at begrænse færdselsuheld.

Både politi og kommuner anvender data fra politiregistrerede færdselsuheld, når de vil forbedre trafiksikkerheden. Politiets registre kan imidlertid aldrig give et fuldkomment billede, fordi der i forbindelse med færdselsuheld er store mørketal. Disse er størst for mindre alvorlige uheld og uheld med bløde trafikanter, som sjældent anmeldes til politiet.

Da væsentlig flere uheld bliver registreret på skadestuerne end hos politiet, kan mørketallene mindskes ved at skadestuer om registrerer tilskadekomne trafikanter. Det har man gode erfaringer med andre steder i Jylland, blandt andet i Aarhus Kommune.

Her har man fundet ud af, at skadestuernes patienter giver et mere detaljeret billede af, hvor færdselsuheldene sker, og langt flere detaljer omkring årsagerne til deres uheld, end politiet får. Skadestuedataene bliver dermed af afgørende betydning for forebyggelsen af færdselsuheld.


Siden er sidst opdateret 8-10-2017



Sygehus Sønderjylland | Kresten Philipsens Vej 15 | 6200 Aabenraa | Tlf. 79 97 00 00 | facebook ikon linkedin ikon twitter ikon -->