Skip til primært indhold

Rygbedøvelse – spinal eller epidural

Information om rygbedøvelse – spinal eller epidural ved operation.

Rygbedøvelsen bliver lagt, mens du enten sidder op eller ligger på siden med krum ryg. Du får et stik i ryggen mellem to ryghvirvler, hvorefter lægen sprøjter en lille mængde lokalbedøvelse ind i rygkanalen via en helt tynd kanyle.

Ved spinal bedøvelse bliver benene og underkroppen bedøvet og dermed helt slappe. Operationen vil foregå uden, at du har smerter, men fornemmelsen af berøring kan være tilstede. Bevidstheden påvirkes ikke, men er du meget nervøs, kan du evt. tilbydes supplerende medicin, der virker beroligende. Der er også altid mulighed for at høre musik, og du er velkommen til at tage en smartphone og høretelefoner med, så du kan høre din egen musik.

Ved epidural bedøvelse lægges der en tynd plastikslange ind i ryggen, hvor igennem der gives smertestillende medicin, som virker mod smerter under operationen - men også bagefter.

APPFWU01V