Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | tysk flag engelsk flag |
www.sygehussonderjylland.dk Til Region SyddanmarkTil forsiden
Forside // Sygehus SønderjyllandpilPresserumpilNyhederpilArkivpil2018pilFaglig hyldest til overlæge Svend Dueholm

Faglig hyldest til overlæge Svend Dueholm

Svend Dueholm Endoskopisk Symposium i Lærings og Forskningshuset på Sygehus Sønderjylland torsdag den 8. februar kan dårligt betegnes som andet end en succes.

110 tilmeldte deltagere lyttede koncentrerede til de kompetente oplægsholdere, der fortalte om hver deres emne inden for endoskopi.

Sygehus Sønderjyllands afsnit for endoskopi er kendt for sin høje kvalitet og for villigheden til nytænkning, så kun en enkelt af oplægsholderne, den anerkendte forsker, underviser og afdelingslæge Claudia Jaensch fra Herning i Region Midtjylland, var hentet uden for afdelingen. Og også hun hentede i øvrigt nyttig inspiration fra sine sønderjyske kolleger.

Afdelingslæge Martin Kobborg talte om vægtningen af risici og medicinsk bridging forud for endoskopi af patienter i behandling med blodfortyndende medicin.

De endoskoperende sygeplejersker Céline Gwenola Charlotte Sanzey og Belinda Fabrin Petersen havde forberedt et indlæg om deres fælles projekt om, hvordan man bedst med medicin understøtte den nødvendige forudgående tømning af tarmen.

Specialeansvarlig overlæge Oliver Ellendt beskrev selvoplevede cases inden for den mere avancerede endoskopi, herunder ERCP, EU's og Spyglass, mens overlæge Mindaugas Tiskus talte og viste eksempler på endoskopisk mucosa resection, før og efter polypperne var fjernede.
 

Spørgsmål fra salen

Spørgelysten var stor og bragte yderligere interessante spørgsmål op om blandt andet detaljeringsgraden i henvisningerne fra praktiserende læger, som også var repræsenteret blandt gæsterne. Ud over praksislæger, speciallæger og andre fagfolk fra det sønderjyske område, er der også gæster fra såvel nabosygehusene som fra sygehuse i Region Midtjylland.

I pauserne kunne deltagerne se og afprøve udstyr på bemandede stande fra leverandører, der har bidraget til at gøre symposiet muligt.


Svend Dueholm

Den nu pensionerede overlæge og tidligere afdelingsleder af Kirurgisk Afdeling på Sygehus Sønderjylland, Svend Dueholm, har en stor del af æren for sygehusets høje standard inden for skopiområdet både hvad angår læger og sygeplejersker. Ud over, at Svend Dueholm havde fået lov at lægge navn til symposiet, blev han også rost og takket af flere af oplægsholderne, lige som den nuværende afdelingsledelse havde udfærdiget et diplom, som han fik overrakt ved symposiets begyndelse.

Svend Dueholm takkede bevæget for æren, de pæne ord og diplomet, og roste sine tidligere medarbejdere fra lægesekretærer til overlæger for indsatsen, den stadige udvikling og konstruktive ånd.

Hos Kirurgi er man så småt begyndt at planlægge endnu et symposium til næste år.

otte billeder fra begivenheden i Lærings og Forskningshuset

 

 


Siden er sidst opdateret 14-2-2018



Sygehus Sønderjylland | Kresten Philipsens Vej 15 | 6200 Aabenraa | Tlf. 79 97 00 00 | shs.kontakt@rsyd.dk