Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | tysk flag engelsk flag |
www.sygehussonderjylland.dk Til Region SyddanmarkTil forsiden

En super teamånd

Sygehus Sønderjyllands beredskab blev testet sent i aftes, og bestod med bravur, efter en patient udløste en peberspray i skadestuen.

Personalet oplevede pludseligt forskellige symptomer, som tydede på gasudslip, og derfor slog de alarm. Beredskabsplanen blev straks igangsat og Brand og Redning samt Politiet blev tilkaldt. Skadestuen blev lukket, og Akut Medicinsk Koordinering blev kontaktet for at omdirigere eventuelle ambulancer til andre sygehuse.

På dette tidspunkt vidste man ikke, hvad personalets symptomer skyldtes, så sygehusets tekniske vagt og Beredskabsstyrelsen blev også tilkaldt, for at undersøge om der havde været et udslip. Ud over FAMs eget personale, som reagerede efter beredskabsplanen, mødte også portørerne op og hjalp med at holde situationen under kontrol.

Kl. 1.15 havde man fundet ud af, at personalets symptomer skyldtes peberspray, som en patient havde udløst på en traumestue, og beredskabet kunne dermed afblæses.

Det er bare så betryggende at vide, at samarbejdet til daglig er godt – og i særlige situationer er særlig godt,” har afdelingssygeplejerske i FAM Theresa From-Eriksen blandt andet skrevet i en mail til portørernes leder, Tom Johansen. I mailen beskriver hun desuden ”en super teamånd”, som var til stede på tværs af afdelinger og faggrænser under aftenens hændelse

Også administrerende direktør Peter Fosgrau anerkender den vellykkede håndtering af situationen: ”Beredskabet fungerede fuldstændig som det skulle, og alle varetog rollerne og hjalp hinanden.” Peter Fosgrau fremhæver desuden den kompetente ledelse af situationen, som udførtes af Klaus Sander.

Klaus Sander var ortopædisk bagvagt i aftes, og dermed var han automatisk intern beredskabsleder, da der blev slået alarm. Han fortæller om et forløb, der foregik roligt og fornuftigt, og at: ”alle var gode til at vide, hvilke roller de havde, og når man ved det, fungerer samarbejdet.
 


Siden er sidst opdateret 13-6-2018



Sygehus Sønderjylland | Kresten Philipsens Vej 15 | 6200 Aabenraa | Tlf. 79 97 00 00 | shs.kontakt@rsyd.dk