Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | tysk flag engelsk flag |
www.sygehussonderjylland.dk Til Region SyddanmarkTil forsiden

Døden kan give livet videre

Mange danskere er meget positive overfor organdonation, men over en tredjedel af befolkningen har ikke selv taget stilling, og så er det pludseligt familien, der skal træffe det svære valg.

Det handler egentligt ikke så meget om, om man ønsker at give sine organer videre eller ej. Det drejer sig om, at tage stilling selv.

- Det er rigtigt svært for familien til en hjernedød at tage stilling om organdonation, og det er derfor vigtigt, at man hver især tager stilling, inden det er for sent, siger Sygehus Sønderjyllands organdonationssygeplejerske Tove Sigurdson.

Men da en stor del af befolkningen er positivt stemte overfor organdonation, vil det også betyde flere organer, hvis der er flere der tager stilling.

- Hver død donor kan potentielt give livet videre til op til syv andre mennesker, da der er hjerte, lunger, nyrer, lever og bugspytkirtel at tage ud, men derudover kan man også bruge hud og hornhinder, som kan være med til at øge livskvaliteten for dem, der har brug for det, uddyber Tove Sigurdsom.

En uge med organfokus
For at komme i dialog med potentielle donorer har Sygehus Sønderjylland et ekstra fokus på sagen i hele denne uge. Der har været en stand i forhallen på Sygehus Sønderjylland Sønderborg. Der er også delt spørgeskemaer ud på forskellige afdelinger og afsnit. Onsdag har sygehuset delt saddelbetræk og donorfoldere ud foruden givet kager til forskellige afsnit på sygehuset.

På selve organdonationsdagen den 13. oktober er sygehuset til stede med en stand i Borgen, hvor der bliver delt foldere, balloner, armbånd, muleposer og karameller ud. Her vil der også være anledning til en snak, og det er muligt at deltage i en konkurrence.

Læs meget mere om organdonationsdagen og vigtigheden af at have taget snakken om donation her.


Siden er sidst opdateret 12-10-2018



Sygehus Sønderjylland | Kresten Philipsens Vej 15 | 6200 Aabenraa | Tlf. 79 97 00 00 | shs.kontakt@rsyd.dk