Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | tysk flag engelsk flag |

www.sygehussonderjylland.dk

Yngre læger (pædiatri)

 

vejarbejde skilt Der er stadig en smule "vejarbejde" på disse sider. Der mangler et par billeder, men de faktuelle oplysninger er opdateret og i orden.

 

Kære nye lægekollega i uddannelsesstilling!

Velkommen til afdelingen for Børn og Unge!

Afdelingen for Børn og Unge er et sygehus i sygehuset, det primære sted for patienter fra nyfødte til 18 år. Afdelingen har ambulante og indlagte patienter, akutte og planlagte til udredning og behandling, og plejer patienter efter organ- og ortopædkirurgisk behandling.

Indholdet af din første arbejdsdag afhænger af, om du er ny i Sygehus Sønderjylland. Nye medarbejdere inviteres på deres første arbejdsdag til fælles introduktion. Hvis du allerede tidligere har deltaget i fælles introduktion, møder du i afdelingen for Børn og Unge fra din første arbejdsdag. Det vil fremgå af dit introduktionsprogram, som du får tilsendt.

Lægerne tilknyttet afdelingen for Børn og Unge starter alle hverdage med morgenkonference kl. 8.00 i Pædiatrisk konferencerum, som ligger på højre side af sygehusets hovedgang lige efter Børn og Unge receptionen (indgang A - spørg evt. i Informationen). Her vil du møde dine kommende kolleger og andet personale, der kommer til morgenkonferencen. 

Du bliver efterfølgende vist rundt og begynder på dit introduktionsprogram, som strækker sig over 1 uge. Du vil hver dag være knyttet til en person fra klinikken. Den introducerende kollega ved på forhånd, hvilken dag han/hun har ansvaret for dig. Hver dag vil omhandle en funktion eller et område, som du skal have kendskab til.

I menuen i venstre side kan du læse både om de elementer, der er fælles for alle nye yngre læger (præsentation af afdelingen, praktiske oplysninger, det daglige lægearbejde), og om det, der er specifikt for din kategori (AP-, introduktions- og hoveduddannelsesstillinger).

Vi ser frem til et gensidigt godt samarbejde og glæder os til at tage imod dig på din første arbejdsdag i afdelingen for Børn og Unge!


Med venlig hilsen
Afdelingen for Børn og Unge

 

 

   

 

 

 

 

 

 

 


Link Din funktion som reservelæge

Siden er sidst opdateret 11-4-2019



Sygehus Sønderjylland | Kresten Philipsens Vej 15 | 6200 Aabenraa | Tlf. 79 97 00 00 | shs.kontakt@rsyd.dk