Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | tysk flag engelsk flag |

www.sygehussonderjylland.dk

Forside // Sygehus SønderjyllandpilPresserumpilNyhederpilVirkeligheden er mere kompleks end sygeplejeskolen

Virkeligheden er mere kompleks end sygeplejeskolen

I alt 40 nyuddannede sygeplejersker fra Sygehus Sønderjylland får i år lov til at deltage i et undervisningsforløb, der skal gøre dem endnu mere klar til virkeligheden på sygehuset.

 

Træning nye sygeplejersker

Inaam Abou-Zeid og Daniel Magnussen fra Fælles Akutmodtagelse har scenarietræning med en dukke og har Tine Beck Gaarde, der er sygeplejerske fra Dagkirurgisk Afdeling, som instruktør. Inaam og Daniel har haft fire kursusdage og er glade for den ekstra undervisning for nyuddannede sygeplejersker. I alt 40 nyuddannede sygeplejersker får chancen for den udvidede introduktion til virkeligheden i løbet af 2019. Næste år er der plads til 60.

 

De røde lamper og DECT-telefonerne bimler og bamler, der er rigtige mennesker i sengene, og kollegerne har travlt med opgaver andre steder. Den nyuddannede sygeplejerske skal derfor selv kunne træffe gode og vigtige beslutninger. Sådan er virkeligheden i større eller mindre grad på enhver sygehusafdeling, hvilket står i skarp kontrast til forholdene på sygeplejeskolen.

Derfor har Sygehus Sønderjylland tilbudt helt nyuddannede sygeplejersker et fire-dages kursus, hvor de lærer mere om virkelighedens kompleksitet. Tre hold med 40 nyuddannede sygeplejersker skal i løbet af 2019 med udgangspunkt i Lærings- og Forskningshusets faciliteter og simulatorer lytte, lære og træne.

- Det er vildt fedt, og jeg har fået rigtig meget med hjem hver gang, siger Daniel Magnussen fra Fælles Akutmodtagelse.

Træning i virkelighed
Uddannelsesforløbet følger ABCDE-systematikken.

  • A: Airway – luftveje
  • B: Breathing – vejrtrækning
  • C: Cirkulation – kredsløb
  • D: Disability – neurologisk status
  • E: Exposure - eksponering

De nyuddannede sygeplejersker færdighedstræner på fantomer og får dermed god mulighed for at øge forskellige færdigheder igen og igen. Efter selve færdighedstræningen sættes kursisternes viden i spil i scenarietræning, der giver mulighed for at udvikle kompetencerne yderlige.

For at gøre kursusforløbet så praksisnært som muligt har Lærings- og Forskningshuset kontakt med afdelingssygeplejerskerne fra de afdelinger, der har sygeplejersker på kurset.




 


Siden er sidst opdateret 1-7-2019



Sygehus Sønderjylland | Kresten Philipsens Vej 15 | 6200 Aabenraa | Tlf. 79 97 00 00 | shs.kontakt@rsyd.dk