Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | Deutch English |

Bækkenbundscenter

 

Om Bækkenbundscentret

Bækkenbundscentret er en tværfaglig enhed med fokus på udredning og behandling af kvinder og mænd med komplekse bækkenbundsproblemer. Det er et samarbejde mellem fire afdelinger - Urinvejskirurgi, Kirurgi, Kvindesygdomme og Fødsler samt Ergo- og Fysioterapi.

Specialistteamet i Bækkenbundscentret omfatter speciallæger i urologi (urinveje), proctologi (endetarmskirurgi), gynækologi (kvindesygdomme), klinisk sexologi, kontinenssygeplejersker og specialuddannede fysioterapeuter.

Målgruppe

Kvinder og mænd med komplekse bækkenbundsproblemer.

Hvis du kan gendende dig i to eller flere af følgende eksempler, kan du bede din læge om at blive henvist til Bækkenbundscentret:

  • Vanskeligheder ved at holde på afføring og/eller urin
  • Nedsynkningsgener
  • Hyppige vandladninger
  • Smerter i den nedre region / underlivet
  • Seksuelle problemer
  • eller lignende

 

Henvisning

Du skal henvises til udredning / behandling af din egen læge / praktiserende speciallæge.

Udredning / behandling - hvor og hvordan?

Bækkenbundscentret er fysisk beliggende i Sønderborg, område 23.

Som patient bliver du indkaldt via e-boks - mødetid og -sted samt andre praktiske informationer fremgår af indkaldelsen. Du vil blive bedt om at udfylde et spørgeskema og medbringe det til første konsultation.

Udredning og behandling bygger på princippet "samme dag under samme tag". I praksis betyder det,  at du ved første konsultation vil møde fem specialister samtidig, og de ser på din problemstilling fra deres forskellige faglige vinkler. Der er mulighed for at drøfte den evt. seksuelle konsekvens af din bækkenbundslidelse.

Vi vil sammen med dig sætte fokus på det problem, der fylder mest for dig, og sammen med dig lægge en fortsat plan ud fra samtale og undersøgelse.

 

 


Siden er sidst opdateret 26-01-2021
Sygehus Sønderjylland



Tilgængelighedserklæring | Om hjemmesiden | Sitemap | Kontakt os