Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | Deutch English |

Valg på Sygehus Sønderjylland

Indlagte patienter på Sygehus Sønderjylland har også haft mulighed for stemme til folketingsvalget. En lille gruppe tilforordnede blandt sygehusets administrative personale har været inde hos indlagte patienter og medindlagte pårørende, der havde givet besked om, at de gerne vil deltage i valget.

Da fristen for at brevstemme udløb, var indsamlet 104 brevstemmer fordelt med 60 stemmer i Sønderborg, 28 stemmer i Aabenraa og 16 stemmer i Haderslev. Da der ikke længere er sengeliggende patienter i Tønder, har sygehuset i mere noget valgsted her.

104 stemmer er mere end dobbelt så mange som de 45 og 47 stemmer, der blev afgivet ved de to foregående valg på sygehuset.

Hvorvidt den store forskel skyldes, at afstemningen nu gælder et folketingsvalg og ikke som dengang henholdsvis EU-parlaments/Tronfølgerlovsvalg og kommunalvalg, øget politisk interesse eller bedre kendskab til muligheden for at brevstemme på sygehuset, vides ikke.

Senest fagligt revideret: 13-09-2011


Siden er sidst opdateret 13-09-2011
Sygehus Sønderjylland



Tilgængelighedserklæring | Om hjemmesiden | Sitemap | Kontakt os