Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | Deutch English |

Forside // Sygehus SønderjyllandpilPresserumpilNyhederpilArkivpil2014pilRejsegilde på psykiatribyggeri i Aabenraa

Rejsegilde på psykiatribyggeri i Aabenraa

Psykiatrien i Region Syddanmark har fejret rejsegilde for den anden og største etape af sit byggeri i Aabenraa. Bygningerne, hvis midterakse ligger i forlængelse af sygehusets tidligere hovedindgang, skal indeholde på psykiatriske døgnfunktioner og ambulatorier og vil stå færdigt i løbet af 2015.

10. juni 2014

Det første etape, som er reserveret børne- og ungdomspsykiatrien er så småt ved at blive taget i brug, men vil blive officielt indviet til efteråret  i forbindelse med åbningen af Sygehus Sønderjyllands Familiehus.

Psykiatrisygehusets nybyggeri i Aabenraa bliver samlet på ca. 20.000 kvadratmeter. Det nye hus får sammenlagt 110 døgnpladser og ambulante funktioner for ældre samt for børn og unge. 

Etape to af byggeriet omfatter opførelse af de psykiatriske døgnfunktioner og et gerontopsykiatrisk ambulatorium. Det er døgnfunktioner fra Augustenborg og Haderslev og døgnfunktion for unge fra Kolding og Augustenborg, der samles her. Den fysiske nærhed til det somatiske sygehus lægger op til tæt samarbejde på tværs af somatik og psykiatri. I sygehusets fælles akutmodtagelse vil psykiatriske patienter også blive modtaget og det børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorium vil holde til i samme familiehus som pædiatrien.

Læs mere på www.psykiatrienisyddanmark.dk/byggeri


Siden er sidst opdateret 11-6-2014



Tilgængelighedserklæring | Om hjemmesiden | Sitemap | Kontakt os