Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | Deutch English |

Digital post fra 1. november

Som borger i Region Syddanmark kan du sikkert og nemt sende og modtage fortrolige oplysninger digitalt, når du kommunikerer med sygehuse, institutioner og afdelinger i Region Syddanmark.

Løsningen hedder Digital Post, og det er en sikker postboks på nettet, som du kan få adgang til via www.borger.dk eller e-Boks.dk  

Automatisk tilmelding

Fra 1. november 2014 skal du kunne modtage al din post fra det offentlige digitalt.  Hvis du ikke selv har tilmeldt dig Digital Post, er du blevet automatisk tilmeldt fra den 1. november – med mindre du er blevet fritaget. 

Læs din digitale post via borger.dk eller e-Boks.dk

Du kan samle din post fra både offentlige myndigheder og private virksomheder ét sted ved at krydse af i Digital Post. Du skal derefter kun logge på et sted for at se både offentlig post og post fra private. 

Du kan få adgang til den digitale postkasse med NemID-login.

Få besked, når der er post

Du kan få en mail eller en sms, når der er ny Digital Post, men det kræver, at du opgiver din mailadresse eller mobilnummer på borger.dk eller i e-Boks.

Få hjælp med Digital Post

Har du brug for hjælp med Digital Post, kan du kontakte Hotline Syddanmark på 70 20 40 21.

De har åbent mandag til torsdag fra kl. 9.00 til 21.00 og søndag fra kl. 15.00 til 21.00.

Læs mere om Hotline Syddanmark


Siden er sidst opdateret 01-11-2014
Sygehus Sønderjylland



Tilgængelighedserklæring | Om hjemmesiden | Sitemap | Kontakt os