Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | Deutch English |

Klinisk sommerophold

Bland-Selv-Klinik

Vi gentager succesen igen i august 2022 - mere info følger

 

Bland selv 2018

 

Klinisk sommerophold på Sygehus Sønderjylland

 

Som medicinstuderende har du nu en unik chance for at opleve Sygehus Sønderjylland med et frivilligt klinisk sommerophold i ugerne 31-34 (2. - 27. august 2021).

Du kan vælge mellem 2, 3 eller 4 ugers ophold.

Du har mulighed for at sætte dit eget præg på opholdet ved at vælge netop de afdelinger, som du har interesse for. Du kan frit vælge imellem de deltagende afdelinger, og varigheden af dit ophold på hver afdeling kan vare fra 3 dage op til en hel uge. Typisk deltager Fælles Akut Modtagelsen, Ortopædkirurgi, de medicinske afdelinger, Hjertesygdomme og mange andre.

 

Der er 20 ledige pladser - og det er efter 'først til mølle' princippet.

 

Det får du under opholdet:

  • Fælles introdag
  • Præsentationer af de forskellige specialer
  • Klinisk færdighedstræning
  • Aktiviteter og arrangementer udenfor tiden du bruger i afdelingen
  • God introduktion til Sygehus Sønderjylland
  • Mulighed for fri bolig (dog vil du blive beskattet af markedslejen samt forbrug). Kost og transportomkostninger er for egen regning

 

Tilmelding:

Lyder dette interessant og ønsker du at tilmelde dig, så send en kort motiveret ansøgning samt oplysninger om navn, adresse, e-mail, mobiltlf., hvor langt du er i din uddannelse og om du har behov for bolig til jhm@rsyd.dk

Når vi har modtaget din tilmelding, vil du få tilsendt en liste over alle de afdelinger, som du kan vælge imellem. Vi kan ikke garantere, at du kommer til at opleve alle de afdelinger du ønsker, men vi prøver så vidt muligt at imødekomme dine ønsker.

Du kan finde mere information om Sygehus Sønderjylland, bland-selv-klinik-konceptet, de deltagende afdelinger og meget andet i fanerne til venstre.

 

Tilmeldingsfrist: 31. maj 2021

 

Kontaktpersoner:

Janne H. Mortensen, HR-konsulent

Email: jhm@rsyd.dk

og

Christian Jacobsen, Koordinerende Klinisk Lektor, FAM

Email: Christian.Jacobsen@rsyd.dk



Siden er sidst opdateret 19-10-2021
Sygehus Sønderjylland



Tilgængelighedserklæring | Om hjemmesiden | Sitemap | Kontakt os