Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | Deutch English |

Ligsyn og obduktion

Ligsyn

Der laves altid ligsyn, hvis en person dør på sygehuset, eller er død ved ankomsten til sygehuset.

Et ligsyn fortages af en læge for at fastslå, om døden er indtrådt. Desuden skal dødsmåde og dødsårsag så vidt muligt fastslås.

Den læge, der laver ligsynet, udfylder en dødsattest, som bl.a. rummer nævnte oplysninger om dødsfaldet.

Lægen skal desuden indberette resultatet af ligsynet til politiet.

Obduktion

Når der er foretaget ligsyn, kan en obduktion foretages for at fastslå dødsårsagen, og for at konstatere eventuelle sygdomme.

Hvis afdøde er fyldt 18, må der dog kun foretages en obduktion hvis et af følgende kriterier er opfyldt:

  • Afdøde har givet sit skriftlige samtykke.

  • Afdøde har givet skriftlig samtykke med den forudsætning, at de nærmeste også accepterer - og denne accept foreligger.

  • De nærmeste (hvis opholdsadresse kendes) har givet skrifteligt samtykke, fordi døden er indtruffet, før afdøde har givet sin accept.

Hvis afdøde er under 18 år, må der kun obduceres, når indehaver af forældremyndigheden har accepteret.

Hvis der fortages retslægeligt ligsyn eller retslægelig obduktion, må der ikke foretages obduktion. Det samme gælder, hvis afdøde eller pårørende modsætter sig obduktionen.

De pårørende skal tage stilling til, om de ønsker at nedlæge forbud mod obduktion, inden for de første 6 timer efter de er underrettet om dødsfaldet.


Siden er sidst opdateret 25-11-2020
Sygehus Sønderjylland



Tilgængelighedserklæring | Om hjemmesiden | Sitemap | Kontakt os